Voksenliv & ADHD.

I vores samfund idag, er det mere normalt at blive udredt. Det sker som oftest når man er barn. Psykiatrien, samt læger og psykologer er langt bedre oplyst idag, end for blot 10 – 20 år siden. Samfundet har fået en større forståelse for, at voksne kan have uopdagede diagnoser og derfor bliver det ikke længere set ned på , på samme måde som det førhen har gjort.

Jeg har i mit sidste blog indlæg skrevet om da jeg blev udredt, det kan du læse mere om her ➡️Øvelse.

Uhensigtsmæssige handlinger

Det har haft en stor betydning for mig, at få en diagnose. Jeg følte ikke jeg havde behov for at få en diagnose, eller medicin der kunne forklare hvorfor jeg var anderledes, eller nok nærmere at jeg er anderledes. At jeg derfor har brug for noget medicin og nogle redskaber som kan give mig muligheden for at føle ting og mærke efter, inden jeg skrider til uhensigtsmæssige handlinger og inden jeg har nået at tænke over konsekvensen.

Det har givet ufatteligt meget mening, at blive udredt og ikke mindst at blive bevidst om, hvorfor jeg har nogle udfordringer. Men også at blive bevidst omkring hvad jeg selv kan gøre for, at lære at handle hensigtsmæssigt, trods de udfordringer jeg har.

Voksen udredning

Det sværeste ved at blive udredt så sent, har for mig været, at acceptere at ingen før har “lagt mærke til” at jeg havde brug for ekstra hjælp, til at klare nogle ting. Det kunne have givet mig nogle andre forudsætnintninger idag , hvis jeg tidligere havde fået redskaber til fx. At strukturere min dag. Og dermed have mere overskud til fx. Sociale fællesskaber. Det har været svært for mig At ingen har set nok på mig til at forstå, hvilke udfordringer  jeg havde som barn. Og endnu mere , at acceptere at jeg jo var anderledes, som andre så mig. Men at det ikke var fordi min far var død, eller at vi flyttede meget, eller at jeg var dårlig til at være mig selv, som jeg troede var grunden til, at de opfattede mig som anderledes.

Det betyder noget

Eller at årsagen var at jeg kom derfra hvor jeg gjorde. Men fordi min hjerne rent faktisk mangler tilstrækkelige mængder af dopamin og noradrenalin. At den derfor bliver forstyrret i dens opmærksomhed, i mine impulser eller min motoriske formåen. Som har betydning for måden hvorpå jeg indgår i samtaler. Men også at jeg bliver distraheret af alverdens ting. Lyde, lys, vinduer, mennesker, øjenkontakt osv. At jeg er virkelig dårlig til at finde ro og hvile samt at sidde stille længere tid af gangen.

Det har også betydning for min glemsomhed, hvis ikke min hverdag er strukturet til punkt og prikke ved brug af hjælpemidler i det daglige. Det kunne være min kalender, rutine, uendelige lister, kasser, vaner, madplaner osv.  Uden den hjælp til mig selv, så glemmer jeg simpelhen hvad jeg skal. Jeg glemmer at dække mine basale behov, såsom mad, at drikke mm.

Det at jeg let bliver afledt, har betydning i samtaler med venner , veninder, familie , trygge relationer, fordi jeg afbryder eller måske kan virke uinteresseret fordi jeg bliver optaget af noget andet undervejs.  Det har også betydning at jeg ikke når at tænke før jeg taler. At jeg derfor får sagt tingene ligeud og derved kan komme til at træde nogle over tæerne. Heldigvis kender de mig, acceptere mig og ved at jeg ikke er ligeglad eller uinteresseret, og at jeg ikke siger noget for at såre dem.

Utryghed

I det daglige er jeg allermest udfordret, i utrygge relationer. I sammenhænge , hvor jeg ikke er tryg. Altså offentlige tilholdssteder, fx. Skole , i supermarkedet , til fester osv. Her kan jeg have ekstremt svært ved at begrænse mine behov, for at færdiggøre andres sætninger, for at afbryde , for at kigge væk under samtale. Fordi jeg enten ikke længere kan holde øjenkontakt eller fordi jeg bliver distraheret af en flue der flyver forbi, eller en ukendt lyd. Det har haft den betydning at jeg i mange år har trukket mig fra det sociale og holdt på at mine nærmeste var nok.

Men med tiden er jeg blevet klogere på at jeg mangler mere næring og kontakt til andre mennesker, for at jeg kan udvikle mig mest muligt. Og det giver min medicin mig muligheden for at lære at være i. Til jer der kender mig, så giver det mening i forvejen og heldigvis acceptere i mig som jeg er uanset – tak for det. Til jer der ikke kender mig privat, så giver det måske mere et billede af, hvem jeg er og hvad jeg øver mig i 😉

Et velkommen

https://www.instagram.com/p/B1V2s3fDapg/?igshid=tlwmgowifrxk

Nu venter Lillesøster lige om hjørnet. 3 dage til hun melder hendes ankomst. I min graviditet har jeg ikke fået medicin – dette anbefales ikke og det er også gået fint uden, hormoner er også en god begrænsning for ADHD 😅 I fremtiden skal jeg starte igen, men vigtigst for mig nu er, at være der for min familie og mig selv, når jeg igen får lov til, at byde et barn velkommen og vi udvider vores familie <3

Du kan læse lidt mere om min graviditet her ➡️ Den søde ventetid

Det blev lidt langt , så Tak fordi du læste med🌸

// Alexandra

“We only live ones – live free “

Øvelse

Jeg har altid godt vidst at jeg have nogle udfordringer, som gjorde at jeg var anderledes. Men jeg har også altid i liv fundet ro i at være anderledes. Næsten ihverfald. Største delen af min barndom, brugte jeg hver dag på at være som andre. Jeg passede aldrig ind, uanset hvor vi befandt os. Jeg blev drillet og det var unægtelig svært for mig at sige fra. Derfor fulgte jeg strømmen og solgte mig selv og mine værdier for ingenting.

Som jeg er blevet ældre, efter jeg flyttede hjemmefra og skabte afstand til andres ønsker og behov, er jeg samtidigt blevet klogere på, hvem det er jeg er. Jeg blev klogere på hvilke værdier, der betyder noget for mig i mit liv. Også er jeg blevet klogere på, hvad det er for en slags mennesker jeg har brug for, for at være den bedste udgave af mig selv. Jeg har stadig meget at lærer og jeg glæder mig over at jeg har et helt liv til, at nå tingene i.

Psykolog og psykiater.

Kort efter jeg mistede min mor, blev jeg udredt ved en psykiater en rigtig dygtig en af slagsen. Han har flere års erfaring, som overlæge, som leder indenfor psykiatriens medicin rådgivning, som formand ved lægemiddelkomiteen. Men også kendt indenfor psykiatri, forskning og senest som speciallæge. Jeg traf beslutningen om udredning med min psykolog, som jeg på det tidspunkt, havde gået ved godt et halvt år. En psykolog der hjalp mig til at acceptere, at livet for mig havde været en rejse på godt og ondt. Hun hjalp mig til at forstå, at den baggrund jeg kom fra, ikke behøvede at danne baggrund for resten af mit voksne liv. Hun hjalp mig også til at få øje på, mine altid behov for at analysere andre og jeg selv.

Hun fik mig til at indse at jeg altid har brugt meget energi på, at aflæse alt og ingenting. Og at jeg altid har mærket efter, eller søgt efter farer. Hun gjorde mig også bevidst om, at man ikke behøvede at have et liv, hvor man følte man blev drevet af en uendelig motor, der gjorde det usansynligt svært for mig at slappe af. Mest af alt gav hun mig indblik i, hvad det gør ved et barns psyke, når barnet er nødsaget til at træde i en rolle, hvorpå det skal træffe voksne beslutninger, eller tage vare på voksne mennesker, fordi de er et sted i deres liv hvor, de ikke kan tage vare på deres børn eller andre.

Lille voksne.

Så jeg blev bekend med min lille voksne. Et lille selvstændigt menneske, der nemt kunne klare hverdagens basale ting. Men også et lille menneske, der kunne stå i modstand, som jeg ikke nødvendigvis havde behøvet. Man ved det jo godt, når man er voksen hvad der er rigtigt og forkert, jeg vidste det ikke dengang, det var normalt for min søster og jeg. Vi har været vandt til nogle andre vilkår, som der også i vores voksne liv har gjort, at vi har nogle nogle udfordringer, der gør det svært at håndtere en helt almindelig ting som for mig fx. at være til familie fest.

Eller bare i det hele taget at være social. Nu sagde min søster godt nok forleden dag, at jeg altid har haft det svært i sociale sammenhænge. Men jeg ser det særligt nu, efter jeg er blevet udredt, gennem samtaler og gennemgang af både barndomsliv og voksenliv. I den sammenhæng fik jeg fået nogle redskaber til, at håndtere mine udfordringer. Med min udredning og den medicin jeg fik, har jeg lært at se nye veje. Jeg fik en forklaring på hvorfor jeg i 25 år, havde ageret anderledes end andre.

Jeg troede det var vores baggrund, der ene og alene var årsagen til at jeg var som jeg var. Men jeg havde altså en diagnose, som også har betydning for, at jeg er som jeg er.

Denne diagnose og de udfordringer jeg har i min hverdag, gør at jeg hver dag øver mig i at skabe afstand til mine tidligere handlemønstre. jeg øver mig i at hvile i mig selv og finde ro. Selvom jeg har følelsen af at være drevet af en motor. Det gør også at jeg øver mig i at udfordre mig selv i, at mestre nogle ting som kan være svært for mig, fx. at være i ukendte sociale sammenhænge og stadig have det godt i det øjeblik.

Øver du sig også i at blive bedre til noget?

Fortsættelse følger.

Du kan læse mere om da jeg mistede min mor her ➡️ https://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/07/15/hvornaar-har-man-sagt-farvel-nok/

& så kan du læse lidt mere om min familie her ➡️ https://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/08/11/vaelg-din-familie/

Tak fordi du læste med 🙏🏼

//Alexandra

“We only live ones – live free”

En stor dag

Shawn første skoledag 2019.

Så kom dagen, hvor Shawn efter 4 mdr. i glidende overgang, skulle starte i skole. Noget “Himmelgruppen” – Shawns gruppe har øvet sig i og ikke mindst glædet sig til, de sidste måneder op til skolestart. I Glidende overgang, havde de fokus på at give børnene kendskab til skolen og skoledagen. Men også hvad det vil sige at gå i skole samt SFO.

Igennem leg og aktiviteter har de øvet sig i at danne nye relationer og klæde dem bedst muligt på i overgangen, fra børnehave til skole. Et fantastisk koncept, som har gjort meget godt for Shawn. Vi som hans nærmeste herhjemme, har helt sikkert kunnet mærke, at overgangen har været mere tryg og rolig.

Shawn er en dreng der reagere på det uforudsete og ukendte. Det betyder at vi forbereder ham på selv de mindste ting og at vi har den samme struktur herhjemme, så han ikke behøver at bruge energi på, hvad han skal hvornår. Det betyder også at en ny ukendt aktivitet, eller andet kan påvirke ham på en sådan måde, at han simpelthen ikke magter situationen / aktiviteten. Hermed har den forberedelse, som glidende overgang har medført mht skolestart, helt klart været en positiv oplevelse for både Shawn og os herhjemme.

Fra institutionsbarn til skolebarn.

Det var ikke uden reaktion fra Shawn at hans far og jeg kunne forlade klasseværelset igår. Han blev ked af det da vi skulle gå og jeg måtte få hans pædagog fra glidende overgang til at tage over, så hun kunne hjælpe med at vinke. Vi var med den første halve time, hvor det egentligt mest handlede om informationer til forældre, samt sanglege med klasselæren og alle børnene. Efterfølgende kunne vi forældre vinke farvel og ellers gå ned i skolens aula og få flere praktiske informationer ift skolen, forældreintra mm.

Jeg glædede mig sådan til at hente ham. Der er ikke noget værre end at forlade sit barn der græder. Heldigvis kunne jeg bruge dagen på rengøring, som altid om mandagen 😀 De har skoledag fra 07:50 til 13:30 og jeg stod klar på slaget minus 7 minutter. Ventetiden til klokken ringede var lang, synes jeg. Da jeg imødegik Shawn, blev jeg mødt af en smilende dreng, der aktivt fortællende beskrev hvad de havde lavet. Det varmede mit hjerte – sikke en stor dag <3

Jeg var spændt på hans reaktion til morgen i forbindelse med aflevering. Han gik dog ind i klassen som havde han været der altid og da jeg hentede ham, smilede han igen varmt og trygt. Det betyder altså bare alverdens at se ens barn i trivsel, især i nye omgivelser. Gad vide om der senere kommer en reaktion? Nu varer det jo heller ikke længe inden, at lillesøster melder sin ankomst. Det kan du læse mere om her -> https://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/08/03/et-farvel-og-et-velkommen/

Tak fordi du læste med 🙂

// Alexandra

“We only live ones – live free”

https://www.instagram.com/p/B001sNADIAF/

Vælg din familie

En af de ting livet har lært mig er, at man selv vælger sin familie. Familie behøver ikke nødvendigvis at være beslægtet med blod. Jeg kommer fra en stor, rodet familie. En familie hvor jeg kalder størstedelen min moster eller onkel. Fordi jeg simpelthen ikke ved hvem de er eller kan holde styr på hvor de kommer fra , for den sags skyld. Det er en større opgave og rodet går flere generationer tilbage.

Det har aldrig rigtig været i min nærmeste families interesse , at sortere, eller at rydde op i det rod, der har været mellem de forskellige generationer. Derfor går der den ene fortælling, til den næste om, hvorfor det er, at min nærmeste familie, ikke har så meget med den øvrige familie at gøre. Og fortællinger er jo fortællinger, der går fra mund til mund. Mange af dem også fortællinger, der opstår i sårede følelser og måske andre gange uvidenhed. Og fred være med det. Det er ikke muligt at ændre på andres fortælle evne. Slet ikke når de er i en tilstand, hvor de ikke ser sammenhænge og sandheder klart.

At gå tilbage.

Efter jeg startede på min uddannelse som pædagog, blev det vigtigt for mig at undersøge og afdække hvor jeg kom fra. Det betød at jeg havde behov for at gå tilbage i tiden og simpelthen få styr på, hvordan min far bla. Var som menneske og hvad hans historie var. Han døde før jeg blev født, det kan du læse mere om her ➡️Om at være både Mor og Far!

Da jeg fik styr på ulykken, dødsannoncer, fik en snak med mine søskende og ikke mindst min mor og aktindsigt ved politiet. Fik jeg lukket et kapitel i mit liv som jeg i min barndom brugte meget energi på.

Med på vejen under min uddannelse, fik jeg også øje på nogle mønstre og miljøer, som jeg i min barndom havde været en del af. Nogle mønstre og miljøer, som gjorde at jeg ofte identificerede mig med nogle at de emner eller diskussioner vi gennemgik / havde i undervisningen. Som bla. Social arv, mennesker i udsatte positioner, mestring, trivsel, livsbetingelser, deltagelse i fællesskaber osv.

Barndom.

Jeg blev bekend med, at vi som familie, ikke var som mange andre familier. Når jeg tænker tilbage på min barndom, så mindes jeg også at jeg tænkte , gad vide hvordan det ville være at være barn i din familie. Når jeg så en familie hvor de kunne noget andet , end hvad vi kunne i vores. I mit mere voksne liv, efter jeg fik min søn, har færdiggjort min uddannelse. Fået arbejde og ikke mindst lukket døren til mit barndomshjem. Er jeg blevet mere bevidst omkring at min fortid og barndom ikke behøver at danne rammen for, hvordan jeg ønsker at leve mit liv.

Min barndom, opvækst og de faktorer der har spillet ind undervejs i mit liv , danner rammen for hvordan jeg er som menneske. Et menneske som jeg er stolt af at være og ikke mindst et menneske, som jeg ikke har lyst til at lave om på. Jeg er stolt af mine værdier. Jeg er stolt af hvad jeg har opnået. Jeg er stolt af måden hvorpå, jeg er blevet bevidst omkring mig selv og mit liv. Og jeg er stolt af, at jeg hver dag øver mig i ikke at lade mig begrænse af, hvad vi har gennemgået og mistet.

At starte forfra

Jeg har skrevet lidt mere om at starte forfra her➡️ At starte forfra!

Når det så er sagt, så har jeg alligevel taget et valg om, at starte forfra. At træde væk fra alt hvad jeg er farvet af, af handlemønstre for at starte et liv, hvor jeg er bevidst om hvad jeg har af udfordringer, men at jeg ikke vil lade dem farve hvordan min fremtid skal være. Jeg har valgt at skabe min familie. En familie sammensat af mennesker, jeg har valgt skal være en del af mit liv.

Jeg har en helt fantastisk svigerfamilie, de kan noget andet end vores har kunnet. De besidder så mange fine værdier, strukturer, holdninger og en mængde stabilite. Noget som jeg virkelig finder ro og lykke i, af at være blevet en del af. Herudover har jeg nogle helt få, men tætte veninder der kender mig for alt hvad jeg er. Jeg fylder meget og smider ofte en bemærkning, som andre ikke ville tage godt i mod. Jeg ville heraf få et slag over fingrene. Men de vælger at se kvaliteten i, at vide hvordan jeg er og heldigvis for dem. Dem er jeg så evigt taknemmelig for , tak for jer <3

Nu er vi startet forfra her i vores liv med Nikolaj. Nu skal jeg bruge de næste år på, at udvikle mine sociale evner og indgå i nye fællesskaber. Og ikke mindst udvide Min helt egen selvvalgte familie , en spændende rejse jeg ser frem til trods en vis grad af usikkerhed.

Tak fordi du læste med🙏🏼

//Alexandra

“We only live ones – live free”

Den søde ventetid

 

…”Med graviditet følger der alverdens. Overflod af følelser, kærlighed, frygt, månedlige lange smerter i livmoderen, fordi det vokser så stærkt. Undersøgelser i bane vis og scanninger, hvis man er så uheldig at løbe ind i komplikationer som jeg gjorde. Sygemeldinger…”

I Forlængelse af mit opslag omkring overtro og røverhistorier vedrørende graviditet forleden dag; kan læses her ➡️ Overtro og Røverhistorier.. Så ved vi alle sammen, eller ihvertfald os der har prøvet det. At en graviditet ikke kun er fantastisk.

Det er en pige.

Jeg ramte torsdag uge 36+0 / 90% af min graviditet, hvilket i sig selv jo er fantastisk. Lige om lidt er Lillesøster færdigbagt. Klar til den store verden og ikke længere under kategorien, for tidlig født hvis det skulle ske før mit Pks.

Jeg er også nået dertil, hvor Lillesøster fylder godt i maven- inklusiv lidt ekstra. I graviditeten med min søn, oplevede jeg ikke i den grad af sure opstød og mængden af mavesyre som jeg har denne gang. Hertil ville nogle påstå, at det er fordi jeg venter en pige og hun helt sikkert har meget hår. Det var ihvertfald bla. Den kommentar min søster kom med, da jeg tidligere idag snakkede i telefon med hende.

Stædig.

Jeg er typen der ikke giver folk ret, bare fordi de tror de har det. Jeg har nu alligevel måtte overgive mig til den pakke tyggetabletter hun købte for flere uger tilbage. Da hun i alt hendes påståelighed, næsten stampede i jorden på apoteket, fordi hun mente de blev nødvendige. Tabletterne kan købes her ➡️ https://www.med24.dk/alminox

Jeg har i min graviditet kunne sove indtil for et par dage siden. Hele natten uden at tisse , hvis jeg stoppede med at drikke kl 21. Og selvfølgelig sørgede for at tisse 2 gange inden sengetid, halleluja! Jeg oplever nu også stikkende, nivende, ubehagelige plukveer. Mange af dem og et belastet bækken, når jeg ihærdigt forsøger at vende mig i vores seng.

I nat måtte jeg op for fulde gardiner. Jeg skulle tisse allerede 00:30, gik i seng kl 23, tissede lige inden. Da jeg havde ordnet det, måtte jeg ud i køkkenskabet og knække en tyggetablet ud og i al forfærdelighed tygge den, fordi jeg oplevede uovervindelig meget sureopstød. En var ikke nok, jeg tyggede 3 stk. Sørme om jeg igen kl 04:30 ikke skulle tisse igen. Og tygge 3 mere ! Ih de er så ulækre. Konsistensen i tænderne er bare ubehagelig . Jeg måtte dog erkende at de hjalp. Så blev jeg udover tisseriet vækket , som nok flere andre pga. Lyn og torden og mor her ud af sengen og lukke diverse vinduer, slukke kontakter til fjernsyn og igen lige tisse. Sørme så om Shawn ikke vågnede kl 06. 🤦🏽‍♀️😅

Spytpotte

Jeg måtte give mig. Det er som om jeg mister lidt af mig selv når jeg skal erkende at hun har ret! Men det fik hun idag da jeg snakkede med hende. Vi grinte af situationen og jeg fik slynget ud at jeg måtte anskaffe mig en spytpotte, hvis de sure opstød og mængden af mavesyre, fortsatte med at blive værre. Åh Gud hvor jeg nu ser frem til at den længe ventede mave, bliver nogenlunde sig selv. Så jeg kan mærke effekten af 2 stk velfungerende lunger, der kan folde sig helt ud og ikke længere bliver belastet af vores 18 trappetrin til førstesalen.

Endnu mere glæder jeg mig til, at byde velkommen til endnu et lille menneske af mine og bruge tid på, at lære hende at kende og sammen starte vores nye familiebillede🥰 !!

Tak fordi du læste med.

//Alexandra

“We only live ones – live free “

Overtro og Røverhistorier.

Graviditet

Der sker noget med kroppen, den reagere anderledes. Nogle har vildt uregelmæssige cyklusser, andre ved til punkt og prikke hvornår de har ægløsning. Selv kunne jeg pludselig ikke længere indtage de samme mængder bland selv slik, uden at det mærkedes som om at jeg fik for meget mavesyrer, eller var det bare for meget sukker. I starten overvejede jeg det ikke. Jeg tænke bare at jeg næste gang måtte spise lidt mindre aftensmad for mit bland selv slik skulle jeg ikke snydes for!

Jeg har ellers gjort hvad jeg kunne, for at holde styr på min cyklus med en app, hvori jeg kunne plotte informationer ind. Beskyttelse har jeg ikke brugt siden jeg fik konstateret celleforandringer i underlivet i 2016. Jeg ville ikke påvirke min krop med præparater, indeholdende forskellige hormoner. Denne her app kunne eftersigende beregne cyklus og ægløsning udfra gennemsnittet af indtastninger. Vi undlod sexytime, når den reklamerede med, at nu var det nu vi skulle passe på! Visse vasse – gravid var jeg ligepludselig, da vi allermindst ventede det.

Man må tage det sure med det søde.

Med graviditeter følger der alverdens. Overflod af følelser, kærlighed, frygt, månedlige lange smerter i livmoderen, fordi det vokser så stærkt. Undersøgelser i bane vis og scanninger, hvis man er så uheldig at løbe ind i komplikationer som jeg gjorde. Sygemeldinger, dialog med arbejde, fagforening, læger mm. Også alverdens tanker. Tanker om man nu kan elske barn nr 2, ligeså meget som barn nr 1. Forestillinger om fremtiden med 2 børn, om familie, om forhold. Og ikke mindst tanker og forestillinger om det lille menneske, der hver dag vokser sig større og stærkere inde i dig.

Den ene siger det ene og den anden noget andet.

Hvis du får væske i benene, bliver det en dreng. Har du morgenkvalme bliver det en pige. Hvis du får øget hårvækst, så er det helt sikkert en dreng. hvis din mave er bred er det en pige. Har du lyst til frugt, venter du en pige. Kød så venter du en dreng osvosv.

Sagen er den, jeg er velsignet nu med en sund og rask dreng fra 2013. jeg havde ingen vand i benene. Nu er jeg gravid med en pige og har ej heller vand i benene. Jeg har sammme figur som sidste graviditet. Jeg spiser som sidst, har i 1 og andet trimester ikke spist særlig meget kød, det gjorde jeg heller ikke i første graviditet. Så jeg tror det er individuelt, hvordan kvinde kroppen reagere pr. graviditet, hvilket i øvrigt er helt fantastisk.

Fortællinger:

For sulan om der ikke også følger beretninger med. Fortællinger eller røverhistorier kan man også kalde dem. Gamle fortællinger om at det betyder ulykke, at rede baby’s seng inden baby er født. Og ligeledes at det betyder uheld, at få barnevognen hjem før tid. Og selvom det måske er overtro, at barnevognen ikke må komme hjem før tid. Så er det alligevel mere normalt nu at vente med at få den hjem, fordi det er blevet en tradition at vente. Og ligeledes venter de fleste også med at rede babys seng, til man kommer hjem fra hospitalet, fordi det er omtalt at det kan betyde ulykke.

Du kan læse mere om forberedelser her:

https://etstrejfafuperfekt.momster.dk/wp-admin/post.php?post=244&action=edit

Følg dine værdier.

Normalt retter jeg ikke opmærksomheden mod ting, der ikke giver mening ift. mine værdier. Men lige omkrig det her overtro, så er der et elller andet der siger mig, at jeg hellere vil vente. For set nu at min samvittighed skulle dukke op, i tilfælde af noget skulle ske. Så vil jeg hellere bare trække det lange strå og vente tiden af. Også selvom det nu altså er hyggeligt, med alle de forberedelser der følger med den voksende mave.

Nu har vi så ventet i 4 mdr. på vores barnevogn. Du kan se den her: https://www.instagram.com/p/B03Ryd5Dgld/ Imorgen skal Nikolaj og min svigermor hente VORES barnevogn. Mor her har selvfølgelig sørget for, at den ikke kommer herhjem 😀 Min svigermor har sågar sagt, at jeg ikke må komme med ! Og til trods for at jeg synes det er en lille smugle skørt, så skal det altså bare ikke være min utålmodighed, der skal danne baggrund for hvis noget skulle ske. Børn får man ikke bare for at få dem og da slet ikke for at tage chancer. Jeg glæder mig bare sådan til at udvide vores lille familie og møde lillesøster. Andre der har det på samme måde med overtro og røverhistorier ?

“We only live ones – live free”

Tak fordi du læste med.

//Alexandra

Forberedelse

Lillesøster

Lillesøster melder snart sin ankomst. Med det følger der en masse forberedelse, det kender vi vist alle til. Ihvertfald alle os der har prøvet det før. Heldigvis har man god tid til at få styr på de ting der nu engang skal styr på, når sådan et lille menneske skal melde sin ankomst. Det er ikke kun det materielle der skal forberedes. Særligt har jeg selv haft brug for mentalt at forberede mig på at skulle omstille mine rytmer, som jeg har på nuværende tidspunkt, til igen at blive styret udefra. Som ens rytme nu gør med en baby i huset.

Jeg ville lyve lidt hvis jeg ikke sagde, at jeg også har skullet bruge noget tid på at forberede mig selv på, at skulle starte forfra med sådan et lille menneske. Og ikke nok med det, så har det også fyldt meget det her med, at de udviklingsmæssigt er langt fra hinanden når hun kommer til verden.

Jeg har skrevet lidt om at starte forfra her:

http://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/08/03/at-starte-forfra/
Enebarn

Herudover har jeg brugt tid på at vende og dreje tanker omkring, hvad det kommer til at have af betydning for Shawn. Han skal indfinde sig i hans nye rolle, som storebror. Shawn er enebarn, det er nemt at mærke. Han ved ligepræcis hvad han skal sige, når han ønsker sig noget nyt. Han ved også hvordan kan skal sno hans mor om lillefingeren, til at få fredag bom på en torsdag, når han skal på weekend ved hans far.

Han vil allerhelst at hans ting står uberørt når vi får gæster. Også er han mærket af, at jeg har brugt utroligt meget tid med ham gennem årene. Dvs at han måske ikke helt er god til at lege selv. Han vil rigtig gerne underholdes. Dog er han særligt dygtig til at fordybe sig i projekter. Han er kreativ, klog, meget ihærdig og så er han livsglad, hvilket jo kun er positivt.

Alle børn reagere når der sker ændringer i deres liv. Jeg håber på at jeg er klædt nok på, til at håndtere at den reaktion der kommer. Jeg har forsøgt at inddrage Shawn i forberedelserne til at lillesøster kommer. Han har bla. samlet kravlegården og været med til at lægge hendes ting klar. Han iagttager nysgerrigt og spørger undersøgende hvad diverse ting skal bruges til. Han tager del i og foreslår, hvad han kan lave med lillesøster når hun kommer. Så kan man kun blive varm om hjertet.

Fordel

Jeg tror på at hans alder og forståelse skaber muligheder. Der kommer til at være 6 1/2 års forskel på ham og hans lillesøster. Det har selvfølgelig betydning. Jeg vælger at drage det til vores fordel i og med at hans forståelse gør at man kan forklare ham ting undervejs og inddrage ham i flere gøremål omkring lillesøster. Der er ingen tvivl om at jeg får 2 “enebørn” på baggrund af deres aldersforskel. Så kan jeg jo kun håbe på og be lidt til, at vi får en lillebror eller lillesøster mere på et senere tidspunkt 😀

Forberede Far:

Så ved jeg ikke om det er sådan en generel ting med mænd. Jeg har forsøgt at inddrage min kæreste i, hvad jeg tænkte der var relevant for ham. Og forberede ham mentalt på, hvordan det er at få en baby i huset, ved at fortælle ham om hvordan det var dengang jeg fik Shawn. Men det er som om at det bliver lidt for urealistisk for ham. Gad vide om mænd ikke har samme forestillingsevner som kvinder? Vi må håbe det kommer når hun bliver født, for det andet virker til, at være lidt op ad bakke 😛

Tak fordi du læste med.

“We only live ones – live free”

// Alexandra

https://www.instagram.com/p/B0iLS5yje47/?igshid=1tuc4ufl4y88o&fbclid=IwAR0fFXzRqy3Tfhjpcs_jiNcGFAA04QpgoY2MzWoKEkqGDEn-swRTA4DTkMk

Et Farvel og et Velkommen

https://www.facebook.com/photo.php fbid=1980632205397027&set=pb.100003508010082.-2207520000.1564859104.&type=3&theater

Jeg havde en forestilling om at Shawn var det eneste barn jeg skulle have. Jeg havde gjort mig en masse tanker om, hvorvidt om jeg havde lyst til at starte forfra, at byde velkommen eller sige hej til et nyt barn. Eller Om jeg overhovedet ville have børn med 2 mænd. Og om forestillingen i at kunne give Shawn alt det jeg ville hvis jeg kun havde ham . Shawn var 5 år da jeg mistede min mor. Jeg fik en bræt opvågning. Jeg ville ikke tilbyde ham at han skulle stå selv, hvis der en dag skulle ske mig noget. Det vigtigste jeg havde da jeg skulle sige farvel til min barndom, var min søster . Her kan du læse noget om vores ” at starte forfra”:

http://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/08/03/at-starte-forfra/

Gravid :O

Med flytningen og den nye start, fulgte der hurtigt en graviditet med, som vi overhovedet ikke havde planlagt. Jeg ved ikke om det var vores nyvundne kærlighed, der skabte muligheden. Eller om min mor havde en finger med i spillet. Men gravid var jeg altså. Jeg testede positivt den 3 januar og nu hvor vi snakker en ny start, så var det en lille del af det, der fulgte med vores år 2019. Vi skal byde velkommen. Nikolaj skal være far, Shawn storebror og jeg mor igen. Vi er vokset op med fortællinger om, at der er mere mellem himmel og jord. Deraf kommer min bagtanke, om min mor nu havde en finger med i spillet. Jeg bliver så varm om hjertet når jeg tænker på, at det var sådan det gik til.

Storebror<3

Enebarn bliver Shawn ikke, han skal være storebror til en lille pige. Faktisk lige om lidt. 23 dage tilbage og så byder vi lillesøster velkommen til vores Familie. Det er et velkommen jeg ser frem til nu endelig, langt om længe. Graviditeten har i nogle sammenhænge været svær at forholde sig til, fordi der jo følger en masse følelser og kilometer lange hormoner med. Det har været lidt op ad bakke af glæde sig til at tage i mod, hvad der kunne have været barnebarn nr 12 i rækken for mor. Nu første barnebarn der ser dagens lys, uden at hun får lov at opleve det.

En graviditet er jo normalt en lykkelig omstændighed. Men lykkelig har været en svær følelse at relatere til, når man ikke har kunnet dele undersøgelser og skanninger med sin mor. Og i stedet skulle gennemgå mærkedage af hendes. Hvor har jeg dog tit gerne villet ringe og fortælle hende, hvad der skete i mit liv. Heldigvis er jeg / vi velsignede med en svigerfamilie, der rummer så meget kærlighed og lykke til mig og min søn.<3 og mon ikke om hun følger med deroppe?

“We only live ones – live free”

Tak fordi du læste med.

// Alexandra

At starte forfra

Alexandrabnielsen
https://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/07/30/hvornaar-har-man-sagt-farvel-nok-del-2/
BARNDOMSHJEM

Da hun tog afsted min kære mor, blev døren til mit barndomshjem lukket. Døren til en stor del af mig, forsvandt med hende. I den efterfølgende tid og stadigt tænker jeg på at ringe hende op, når jeg mangler svar på noget. Jeg har ikke været typen, der har benyttet mig meget af hendes hjælp. Men når jeg så endelig havde brug for hjælp og vejledning, så var hun kilden hertil. Hendes afsked har været en hård oplevelse.

EN REJSE

En rejse, der stadig griber om sig med en masse blandende og uhåndterbare følelser. Den rejse forventer jeg fortsætter resten af mit liv, og det må jeg acceptere. Jeg løber ind i mange anledninger, hvor jeg bliver påmindet om at hun ikke længere er en del af mit liv. Hvis det ikke er begivenheder der omhandler hende, såsom fødselsdag, morsdag, jul mm. Så er det fortællinger og afsavn benævnt af min søn, der jo mistede hans mormor.

Eller pludselige følelser der overvældende presser sig på, fordi man ved at hun kunne have været en del af noget, hun nu ikke får chancen for at deltage i. Med afskeden ventede der en ny start. En start på mit voksne liv uden muligheden for, at gå tilbage til mit barndomshjem. En start på en hverdag hvor gode råd ikke længere hang på træerne.

LIVET FORTSÆTTER

Men også en start hvor virkelighedens barske sandheder bankede på døren. Med dem fulgte sandheden om at verden går videre, til trods for døden og nu var det tid til at følge med uanset, hvor meget jeg havde lyst til at stoppe tiden og hente hende tilbage.

Til at starte med tog den ene dag den anden. Vores hverdag bestod af det den plejede og med samme struktur, det var jeg nød til. 14 dage efter startede jeg på arbejde som socialpædagog. Her kunne jeg mestre noget og jeg følte jeg var god til mit arbejde, jeg satte pris på det. Vi havde en hverdag vi stod op til og det gav et pusterum fra følelser og savn.

https://www.instagram.com/p/Bj4JLfcHxvF/?igshid=t5yvrdw7ziyw&fbclid=IwAR0IC9iZNhyGoz9ozmdUEQd_fReq9i1hCG5zzlGqUW9_NxD8yUPCDINUIag
NIKOLAJ

Med tiden blev jeg klogere på nogle af trælse fortidens valg, som jeg havde truffet i dumhed og fornægtelse. En af dem var min tid med Nikolaj, ham så jeg ikke længere, fordi jeg havde skubbet ham væk i sorgen. Ham skulle jeg vinde tilbage, det tog sin tid, men det lykkedes. Det blev til hverdag, vi var enige om at nu skulle det være. Jeg var blevet klar over, at han var den jeg skulle dele mit liv med og derfor valgte vi at starte vores fælles liv sammen i hans hus.

FRA EN BY TIL EN ANDEN

Det betød at vi skulle sige farvel til vores hverdag. Shawns og min, der hvor vi boede, også skulle vi starte forfra sammen med Nikolaj. Det har været det bedste valg jeg i mange år har truffet, at flytte væk fra minder og sorg og starte på en frisk, at få det på afstand og at kunne opsøge minderne igen, hvis behovet opstod. Flytningen har ikke kun været god for mig men også for min søn, der socialt begår sig bedre nu, end nogensinde, det er helt vildt som han har udviklet sig efter vi er flyttet. Det at vi alle bor i samme hus giver ro på og skaber tryghed for alle. Det er sku da om noget positivt 🙂

https://www.instagram.com/p/Bwj858wgn0X/?igshid=vnacp9zxjm45&fbclid=IwAR1nwVVYxhtD_mCS-vLEAw92aFNS6Lm-a_v8VHXAtadQdG-XjqRHK0KFAtw
Tak fordi du læste med.

“We only live ones – Live free.”

//Alexandra