Storebror

I min graviditet talte jeg en del med storebror om, hvad han forventede i forhold til at blive storebror. Vi har min kæreste og jeg, forventningsafstemt og talt meget om hvordan han ville håndtere, at skulle dele hans verden med Lillesøster.

Hvordan klæder man et barn på til at skulle dele det der har været allermest normalt for ham at have for sig selv?

Forberedse

Jeg har altid troet på, at man med ord er mere forberedt, end hvis man ikke har fået det italesat. Shawn har altid fået fortalt meget af mig , og vi har sammen talt meget om hvorfor, de forskellige ting er som de er. Nogle har sikkert undervejs tænkt , hvorfor bruger du så meget tid og energi på at forklare og fortælle hvorfor. Og det har jeg valgt at gøre, fordi jeg selv er et menneske der har brug for at være klædt på til at opdage. Til at Indgå eller iagttage nyt, inden det sker. Han har altid været et barn der har været usikker, når noget uforberedt skete omkring ham. Derfor har vi i nogle hverdags situationer, forsøgt at give et billede af, hvordan det kunne se ud når lillesøster kom til verden.

F.eks når lillesøster er her sammen med os, så skal mor bruge til på at give hende mad. Det kan betyde at Nikolaj skal putte 2 dage i streg istedet for at vi skiftes. Eller når lillesøster kommer til verden, så tager det længere tid hvis vi skal gøre os klar om morgenen. osv. Netop for at klæde ham på til at have en forståelse for, at vi ikke helt kan det samme som før, lige med det samme.

More dreng

Shawn er en dreng, folk aldrig har været i tvivl om var enebarn. Han har altid været glad for hans legesager og har egentligt ikke ville dele dem, med hvem som helst. Han har altid været mors dreng og sammen har vi brugt meget tid.

Jeg som mor til Shawn, har måske ikke altid været god nok til, at lade ham lege selv eller at lukke døre mellem os , når han har sovet eller jeg har været i bad. Fordi det simpelthen altid har virket forkert for mig, i min rolle som hans mor, at adskille mig fra ham. Han er ikke et barn der er blevet passet ude af andre end hans far, pånær en gang, da han var 9 måneder. Fordi jeg har følt det forkert. Det har givet nogle udfordringer ift. Pasning i hans senere år. Også lidt iforhold til børnehave start, men vi er kommet over det. Nu er han en dreng der selv opsøger nye bekendtskaber og er god til at begå sig socialt i skolen.

Ønske om lillebror eller lillesøster

Han har siden han fik at vide at han skulle være storebror set frem til, at møde hans lillesøster. Han har ofte spurgt ind til, hvornår hun havde tænkt sig at komme. Han har også hele vejen givet udtryk for, at han glædede sig til, at hun kom til verden. Og selvom han de sidste par år, har ønsket sig En lillebror eller en lillesøster. Er det er samtidigt stort, når man altid har haft sin mor selv, nu at skulle dele hende med et lille menneske, der optager meget at mors tid.

Jeg som menneske, tror på at børn handler ud fra deres bedste forudsætninger. At de reagere som de gør , fordi de ikke ved bedre. Så enhver reaktion fra Shawn , kunne gå på , at han kunne have svært ved at forholde sig til, at han nu skulle dele hans mor. Dog har han på bedste vis taget i mod hans lillesøster. Han udviste stolthed og glæde da han mødte hende første gang. Han havde istarten svært ved at dele hende med andre, når de kom på besøg. Fordi det jo var hans lillesøster. Og ja han har da været sur over at jeg ikke har kunnet putte ham en gang eller 2 når hun skulle spise.

“Kommer du ikke med hjem mor”

Særligt de første 5 dage, hvor Vi stadig var indlagt. Nikolaj og Shawn stod for alt hjemme , og han reagerede på, savn. Man kunne mærke at det “brud” på den normale hverdag kostede ham mere energi. Han var ked Af det når han skulle hjem fra sygehuset hver dag, på nær den sidste efter besøg !

En anden dag reagerede han fordi, jeg havde lovet ham at hente ham sammen med Lillesøster og Nikolaj. Men vi havde besøg af sundhedsplejesken og jeg havde ikke overvejet at det kunne trække ud. Så hjem kom han med Nikolaj , grædefærdig og knust over vi ikke kom med ! Lille store menneske , skuffet og helt færdig , udbrød han i gråd: “men du lovede det jo mor” og her måtte jeg undskylde, og bekræfte at det selvfølgelig ikke var okay, at jeg ikke kom med.

Stolt mor

Herudover synes jeg bare han har taget opgaven til sig. Han elsker hans lillesøster og han er så god til at vise forståelse for, at jeg ikke altid kan det samme. Og her skal jeg som nu mor til 2 jo også huske så at priortere ham , når lillesøster så sover! Det er en balance gang, en øvelse og en kæmpe forandring for os alle, men det er det hele værd❤️ og hvor er jeg dog stolt af vores sammenbragte familie ! tak fordi du læste med🙏🏼

\\Alexandra

“We only live ones – live free”

Skriv et svar