At have sig selv med

Nyt familie medlem

Det er en kæmpe omvæltning at byde et nyt barn velkommen. Særligt første gang hvor alt er fremmed, man er usikker , uvidende, spændt, forsigtig osv. Jeg tænkte jeg ville tage det i stiv arm, denne gang når lillesøster meldte sin ankomst. Fordi vi jo i forvejen har Shawn. Jeg tog fejl, måske ligger det bare til mig , ikke at stole på min egen dømmekraft. Måske er jeg bare bedre forestiller end virkelighedsbedømmer. WHO knows. En ting har jeg lært , jeg har stået i følelsen af usikkerhed , utilstrækkelighed, uvidenhed og afmagt. Ingen børn er ens og alligevel har jeg fået et barn, som minder frygtelig meget om hendes storebror. Vi har konstateret, at det må komme fra moren, nu hvor mine børn ikke har samme far. Øv!

Når det så er sagt, så er jeg også blevet klogere siden første barn; heldigvis. Jeg sparer mig selv for nogle kampe , jeg har nogle guld kort med i posen af erfaring og måske begår jeg igen nogle af de samme nemme træk. Men man gør jo hvad man kan, når man skal. Og Shawn er jo, synes jeg selv blevet en dejlig dreng, med god personlighed , en vis mængde balance og langt bedre sociale evner ens hans mor, så noget må jeg gøre rigtigt.

Amning

Når det kommer til amning, så har jeg nu i 8 uger gjort hvad jeg kunne for at det skulle lykkedes. Jeg er græde færdig og følelses mæssigt slet ikke okay med, at jeg ikke kan få det til at fungere. Saga blev ammet 5 uger fuldt og sidenhen har jeg suppleret. Jeg har lagt hende til. Malket ud. Tilbudt flaske efter. Brugt suppleringssystem / lact aid. Det er super smart : det kan du læse om her ➡️ https://www.ammenet.dk/wiki/suppleringssystemer

Kørt rent flaske med mme, pumpet ved siden af , frosset ned. Kørt rent modermælk i flaske , og skiftet ind i mellem løsningerne. Så har lillepigen vist interesse for brystet. Så ikke alligevel og forfra.

Mad & drikke

Dagsordnen blev hurtigt presset. Jeg er ekseptionelt god til at behovsudsætte. Der er mange ting jeg bliver afledt af, før jeg egentligt når at bemærke, at jeg måske ikke har spist mere end et måltid , eller drukket alt for lidt. Dele der også påvirker amningen. Når jeg så blev opmærksom på det. Drak jeg den ene hvidtøl efter den anden. Drak amme the. Spiste mælkebombe , hvilket iøvrigt er ret lækkert og nu en fast morgenrutine. Og alligevel ville min mælke produktion ikke som jeg ville, og iøvrigt ej heller mit barn. Hele situationen omkring amningen har ledt en træls følelse af ingen pause med sig. En følelse jeg ikke bryder mig om at være i, fordi det betyder at min dag er fyldt sådan ud, at jeg ikke fik mærket nok efter.

Stresset

View this post on Instagram

Jaja det kunne da være fantastisk hvis alt flaskede sig og baby bare sov uden uro og mavekneb, det vil alle nybagte forældre ønske sig . Det er bare ikke vores virkelighed , idag! Jeg har brugt dagen på at lege Maren malkeko, med et barn hængende i mit bryst siden formiddag, herefter faldt hun endelig i søvn i viklen, og nu har jeg ikke sat ned i 2,5 time – men hvem tæller 😂 i det mindste har jeg været i bad til morgen og nu er vasketøjet ordnet!🤞🏼 . . . #mavekneb #mitkærebarn #lillemenneske #uro #utilfredshed #nyfødt #16dagegammel #viklebaby #babywrap #sagaminsaga #smukkebarn #elskerdig #morliv #momsterliv #etstrejfafuperfekt #normalt #morgengrim #udenmakeup #barebabytrives #amning #friamning #augustbaby

A post shared by Alexandra Bo Nielsen (@alexandrabonielsen) on

Jeg nåede ikke at mærke roen, nuet, kærligheden, oplevelsen af at være. I virkeligheden blev jeg stresset over alle de gange jeg ikke nåede at malke ud , som jeg havde sat mig for at jeg ville. Eller at jeg ikke kunne spise et måltid uden baby på armen og en storebror der samtidigt gerne ville have læst bog. Og ja , sådan er livet som mor til to. Det fandt jeg hurtigt ud af! Respekt til de seje mødre derude, der honorere junglen af krav i en børnefamilie og samtidigt ser udhvilede ud. Shawn er 6 år . Thank you god ! Jeg var flyttet hjemmefra hvis han var 2 år og skulle aktiveres hvert øjeblik.

Hvor blev jeg af ?

Jeg sidder med en følelse af at jeg forsvandt i forløbet. Jeg ønsker så inderligt at jeg kan mætte mit barn ved mig, uden flaske og mme. Jeg har stået lodret , normalt ville folk nok sige lagt vandret . Men det kan jeg ikke just prale af at jeg har. Jeg har læst og læst for at finde mulige løsninger , afprøvet hvad jeg selv kunne komme på. Været i dialog med en ammevejleder og glemt mig selv.

Jeg har altid prioriteret mig selv. At spise godt . Være soigneret og god til at give mig selv pause. Igår besluttede jeg mig for at det var sidste gang jeg malkede ud. Jeg skal ikke glemme mig selv og min familie, og banke mig selv i hovedet over ikke at være god nok. Det skær stadig i mit hjerte, mon jeg fortryder? Hvorfor skal det være så skide svært at slippe….

Og samvittigheden – jeg ved godt en god mor ikke sidder i brysterne. Jeg havde bare sådan glædet mig til, at give os, mig selv den oplevelse. Og måske undervejs i min graviditet glemt at være realistisk omkring muligheden i at det ikke ville lykkedes. Nu har jeg taget en beslutning ud fra en konklusion om at amningen ikke fungere. Saga er nu flaskebarn . Om jeg vil det eller ej!🤦🏽‍♀️

Jeg ved egentligt ikke hvor jeg vil hen med dette skriv, men måske det skaber lidt afstand at få det skrevet ned og lagt væk. 🙂 måske nogle kender følelserne ?

Du kan i mit sidste post læse lidt mere om , hvad der ellers fylder herhjemme om aftenen oveni det ræs vi har haft omkring amningen ➡️ Uendelig gråd

Tak fordi du læste med 💕// Alexandra

We only live ones – live free

Uendelig gråd

Kolik barn

Langvarige skrigeture hos et spædbarn, som ikke forsvinder hvis barnet får tilbudt mad, skiftet ble eller bliver trøstet, kaldes spædbarnskolik. Hvert tiende barn får kolik. Kolik forsvinder som regel, når barnet er omkring 3 måneder gammelt. Der findes ingen forklaring på kolik og tilstanden kan ikke behandles. 

http://www.sygeboern.dk/sygdom/kolikBørn der oftest græder 3 timer om dagen eller mere, kategoriseres som som kolikbørn.

Det var den besked jeg fik, da vi var til 5 ugers undersøgelse og jeg i al utilstrækkelighed spurgte lægen til råds. Vores kære Saga , græder ustandseligt hver eneste aften. Man skulle tro at barnet kan klokken, for det er omkring samme tid hver eneste dag, at skrigeriet starter. Vi runder kl 19 plus minus og på en god dag er hun stoppet inden kl 23!

Uanset hvad vi gør , eller tilbyder hende , så græder hun. Oftest ligner hun en der har ondt i maven, hun presser, laver flitsbue , krummer sig sammen og falder til ro ved baby massage og Eller Cyklen med benene. Kort pause også starter vi forfra! Jeg ved ikke helt om jeg tror på titlen kolik barn. Ondt i maven barn. Eller for meget stimuli barn. Men noget er der galt.

Utilstrækkeligheden er ulidelig. Mit moderhjerte runger af dårlig samvittighed og afmagt, for jeg som burde kunne stille noget op, kan ej heller gøre noget godt nok til at det lille menneske finder ro!

Nu har vi forsøgt os med anden modermælkserstatning , i håb om det vil hjælpe. Derudover er vi i samråd med lægevagten i lørdags, opstartet på movicol efter manglende bleer med aff. Så håber vi at hendes lille mave kan få ro.

Du kan læse mere om vores ammeforløb her ➡️ Ammestatus

Nogle gode fifs til baby der er utrøstelig?

Tak fordi du læste med 😊

//Alexandra

View this post on Instagram

Vi har nogle lange dage herhjemme for tiden, med mavekneb! Vi supplere med flaske , fordi lillesøster ikke kan blive mæt ved hendes mor længere. Jeg banker mig selv oveni knolden af frustration, for jeg vil jo gerne kunne give mit barn og jeg selv den oplevelse af , at kunne amme så længe som muligt ! Øv hvor er det bare træls at være i for os begge🤦🏽‍♀️ en god mor sidder ikke i brysterne, det ved jeg. Men vi nød jo begge nærværet , roen og mælkekomaen. Nå men vi gør hvad vi kan for det måske lykkedes , resten kommer vel med tiden , eller hvad ? 🤞🏼🤞🏼 . . . #tabu #jegvilosseamme #nederen #marenmalkeko #amning #øv #babygirl #sagaminsaga #lillesøster #mavekneb #kiropraktor #mælkebombe #masserefødder #cyklermedben #flaskebarn #irriterende #frustrende #ønskeamning

A post shared by Alexandra Bo Nielsen (@alexandrabonielsen) on

Ammestatus

Jeg har før skrevet lidt om vores ammeforløb, læs mere her➡️ Vi øver os i amning

Hende der lagde skarpt ud med titlen som sugemalle, vil nu ikke længere lægges til brystet og derfor får hun nu flaske. Hun vil gerne lægge ved brystet og tage toppen, men ikke arbejde for det. Jeg malker fortsat ud og hun får mit mælk i mellem hendes hovedmåltider, som nu består af mme. Sådan har det været nogle dage nu. Det har taget hårdt på mig at skulle træffe den beslutning.

Accept

Jeg har bare så svært ved at forstå og acceptere hvordan noget så naturligt og hvad der syner af at være nemt. Kan være så besværligt og utilstrækkeligt når man så gerne vil give sig selv og sit barn det , at være et !

Jeg ønskede sådan at vores samarbejde kunne få amningen til at fungerer. Hendes sutteteknik var blevet så god. Ingen ømme bryster ej heller sår, bare en mæt og veltilpas baby. Der Dog ikke altid var for god til at holde sig vågen, men den del kunne jeg hjælpe hende med.

Anden baby

For 14 dage siden, kulminerede det hele. Hun havde i ugen op til, været urolig ved brystet. Spjættende , grædende eller nærmere skrigende moslede hun rundt for at spise. Mælken stod ud i stråler og hun kløjs i det fordi hun ikke kunne følge med. Alligevel besejrede hun floden af mælk og når brystet føltes tomt , suttede hun ihærdigt efter mere , som ikke kom og hun mistede tålmodigheden pga træthed. Det resulterede i uro en onsdag Fra 15:00 til 20:00 hvor jeg gik med hende på armen i skrigende Oprejst leje.

Jeg lagde til gentagende gange undervejs. Barnet skubbede sig selv væk i arrigskab og frustration og skreg endnu mere, brystet føltes stadig tomt. Usikkerheden overtog flere gange og jeg snakkede med min kæreste om hvorvidt barnet var sultent.
Det konkluderede vi at hun måtte være.

Appetitspring?

Ugen forinden sendte jeg i samme tanke Nikolaj afsted ned efter modermælkserstatning og flasker. Hvorefter jeg da han kom hjem , ændrede mening og igen forsøgte at lægge barnet til. Hun havde sikkert behov for at øge mælkeproduktionen. Modermælkserstatningen fik en plads øverst på køkkenskabene.

Det skete dog ikke denne gang – jeg gav såre simpelt op. For ud i køkkenet. Åbnede i en fart køleskabet , fandt udmalket modermælk. Og ned kom dåsen med modermælkserstatning. Det tog mig ikke mange sekunder, at smække først udmalket modermælk i Flasken og dernæst en blanding mme. 75 ml modermælk og 20 ml mme slugte hun, på hvad der mindede om 4 minutter ift. længden af tiden hun normalt lå ved brystet.

Skal jeg stoppe?

Nu til nyt dilemma, det lAder til at hendes mellemmåltider af modermælk (som jo ikke mætter på samme måde som erstatning) roder i hendes system. Hun ikke finder samme ro, efter måltidet som ved mme. Jeg vil så gerne at hun jo får det mælk jeg malker ud. Men samtidigt har jeg et barn der ikke finder ro.
Burde jeg helt overgå til mme? Stoppe udmalkning og droppe tanken om en hyggelig amning ind i mellem? Er jeg mon egoist fordi jeg holder ved tanken om , at amningen er det bedste for hende og jeg? Løber jeg panden mod muren og forvirre hende , med både bryst, flaske, modermælk og mme?

Gad vide om nogle af jer der læser med , evt har stået i lignede ? Eller som bare sidder inde med et andet synspunkt ?🙏🏼😊

Tak fordi du læste med!

// Alexandra

Hvor blev pausen af?

Lige nu består min hverdag af bleskift, utal af amninger, gylp, gråd, den lykkelige baby rus, utilstrækkelighed , dårlig samvittighed, manglende kvalitetstid med min store dreng; uendelige pligter og ekstremt søvnunderskud. Det kender de fleste nybagte mødre! Lets be honest.

Wauu hvor er jeg blevet bekræftet i, at jeg elsker bare at være mig…

Altså den udgave af mig selv hvor jeg bare kan være til. Uden at tænke over hvornår jeg skal sove, for at hænge sammen til at kunne stå op og aflevere min store i skole og få hvile nok til, at producere litervis af mættende flydende kost til baby.

Mig uden uendelige opvågninger om natten, meter lange ammetimer , udmalkninger og øm muskulatur, fordi jeg har lagt i en akavet stilling for at holde brystet i den rette vinkel til den lille sugemalle. Som jeg iøvrigt selv, har sat til verden for nu over en måned siden!

View this post on Instagram

Vi har nogle lange dage herhjemme for tiden, med mavekneb! Vi supplere med flaske , fordi lillesøster ikke kan blive mæt ved hendes mor længere. Jeg banker mig selv oveni knolden af frustration, for jeg vil jo gerne kunne give mit barn og jeg selv den oplevelse af , at kunne amme så længe som muligt ! Øv hvor er det bare træls at være i for os begge🤦🏽‍♀️ en god mor sidder ikke i brysterne, det ved jeg. Men vi nød jo begge nærværet , roen og mælkekomaen. Nå men vi gør hvad vi kan for det måske lykkedes , resten kommer vel med tiden , eller hvad ? 🤞🏼🤞🏼 . . . #tabu #jegvilosseamme #nederen #marenmalkeko #amning #øv #babygirl #sagaminsaga #lillesøster #mavekneb #kiropraktor #mælkebombe #masserefødder #cyklermedben #flaskebarn #irriterende #frustrende #ønskeamning

A post shared by Alexandra Bo Nielsen (@alexandrabonielsen) on

Pause

Nu har jeg simpelthen for lidt tid til at være Mig. Jeg har lige nøjagtigt hvad der svare til gennemsnittet af en halv time om dagen hvor jeg hvis jeg er heldig kan tisse og gå i bad uden at blive afbrudt af børn der tilsyneladende finder det hyggeligt at være inden for rækkevidde når jeg skal, hvad andre mennesker faktisk også sætter pris på at gøre alene. Hvad sulan blev der af min nattesøvn. Altså det der minder om mere end 1,5-2 timers søvn af gangen. Hvor blev mine 10 timers nætter af?

Jeg drømmer i øjeblikket om en sluk knap eller en fjernbetjening så jeg kan pausere andres behov og lytte lidt til mig og mine egne. Findes det?Jeg tror på ligestilling, men jeg er da også blevet klar over, at der ikke er noget der minder om ligestilling i nybagte forældres liv. Den ene spiller computer og sover igennem hele natten. Den anden ordner det praktiske, lever i afbrudt søvn og følelsen af at være alene om tingene. Og bruger største delen af døgnet på at sidde med udpakkede meloner, for at tilfredsstille andres suttebehov.

Ih du kære barn , må du vokse dig stor hurtigt, så jeg kan være voksen igen. Og nej det mener man jo ikke , for selvom det er hårdt og utaknemmeligt så, er mine børn den største og vigtigste opgave jeg har i mit liv . Jeg er i mine tanker uden lyv, nået derud et par gange. Helt derud hvor jeg føler mig alene , selvom min dag er fyldt op af børn og gøremål, så har jeg stået i følelsen af at være alene.

Stop tiden

På den anden måde har jeg lyst til at stoppe tiden, med alt hvad det indebærer og bare nyde vores lille pige ! De bliver så hurtigt store og den ene dag tager den anden. Jeg husker mig selv på mentalt at stoppe pligter og gøremål og bare være i nuet.

Kender i det?

Tak fordi du læste med 😊

// Alexandra

We only live ones – live free!