At have sig selv med

Nyt familie medlem

Det er en kæmpe omvæltning at byde et nyt barn velkommen. Særligt første gang hvor alt er fremmed, man er usikker , uvidende, spændt, forsigtig osv. Jeg tænkte jeg ville tage det i stiv arm, denne gang når lillesøster meldte sin ankomst. Fordi vi jo i forvejen har Shawn. Jeg tog fejl, måske ligger det bare til mig , ikke at stole på min egen dømmekraft. Måske er jeg bare bedre forestiller end virkelighedsbedømmer. WHO knows. En ting har jeg lært , jeg har stået i følelsen af usikkerhed , utilstrækkelighed, uvidenhed og afmagt. Ingen børn er ens og alligevel har jeg fået et barn, som minder frygtelig meget om hendes storebror. Vi har konstateret, at det må komme fra moren, nu hvor mine børn ikke har samme far. Øv!

Når det så er sagt, så er jeg også blevet klogere siden første barn; heldigvis. Jeg sparer mig selv for nogle kampe , jeg har nogle guld kort med i posen af erfaring og måske begår jeg igen nogle af de samme nemme træk. Men man gør jo hvad man kan, når man skal. Og Shawn er jo, synes jeg selv blevet en dejlig dreng, med god personlighed , en vis mængde balance og langt bedre sociale evner ens hans mor, så noget må jeg gøre rigtigt.

Amning

Når det kommer til amning, så har jeg nu i 8 uger gjort hvad jeg kunne for at det skulle lykkedes. Jeg er græde færdig og følelses mæssigt slet ikke okay med, at jeg ikke kan få det til at fungere. Saga blev ammet 5 uger fuldt og sidenhen har jeg suppleret. Jeg har lagt hende til. Malket ud. Tilbudt flaske efter. Brugt suppleringssystem / lact aid. Det er super smart : det kan du læse om her ➡️ https://www.ammenet.dk/wiki/suppleringssystemer

Kørt rent flaske med mme, pumpet ved siden af , frosset ned. Kørt rent modermælk i flaske , og skiftet ind i mellem løsningerne. Så har lillepigen vist interesse for brystet. Så ikke alligevel og forfra.

Mad & drikke

Dagsordnen blev hurtigt presset. Jeg er ekseptionelt god til at behovsudsætte. Der er mange ting jeg bliver afledt af, før jeg egentligt når at bemærke, at jeg måske ikke har spist mere end et måltid , eller drukket alt for lidt. Dele der også påvirker amningen. Når jeg så blev opmærksom på det. Drak jeg den ene hvidtøl efter den anden. Drak amme the. Spiste mælkebombe , hvilket iøvrigt er ret lækkert og nu en fast morgenrutine. Og alligevel ville min mælke produktion ikke som jeg ville, og iøvrigt ej heller mit barn. Hele situationen omkring amningen har ledt en træls følelse af ingen pause med sig. En følelse jeg ikke bryder mig om at være i, fordi det betyder at min dag er fyldt sådan ud, at jeg ikke fik mærket nok efter.

Stresset

View this post on Instagram

Jaja det kunne da være fantastisk hvis alt flaskede sig og baby bare sov uden uro og mavekneb, det vil alle nybagte forældre ønske sig . Det er bare ikke vores virkelighed , idag! Jeg har brugt dagen på at lege Maren malkeko, med et barn hængende i mit bryst siden formiddag, herefter faldt hun endelig i søvn i viklen, og nu har jeg ikke sat ned i 2,5 time – men hvem tæller 😂 i det mindste har jeg været i bad til morgen og nu er vasketøjet ordnet!🤞🏼 . . . #mavekneb #mitkærebarn #lillemenneske #uro #utilfredshed #nyfødt #16dagegammel #viklebaby #babywrap #sagaminsaga #smukkebarn #elskerdig #morliv #momsterliv #etstrejfafuperfekt #normalt #morgengrim #udenmakeup #barebabytrives #amning #friamning #augustbaby

A post shared by Alexandra Bo Nielsen (@alexandrabonielsen) on

Jeg nåede ikke at mærke roen, nuet, kærligheden, oplevelsen af at være. I virkeligheden blev jeg stresset over alle de gange jeg ikke nåede at malke ud , som jeg havde sat mig for at jeg ville. Eller at jeg ikke kunne spise et måltid uden baby på armen og en storebror der samtidigt gerne ville have læst bog. Og ja , sådan er livet som mor til to. Det fandt jeg hurtigt ud af! Respekt til de seje mødre derude, der honorere junglen af krav i en børnefamilie og samtidigt ser udhvilede ud. Shawn er 6 år . Thank you god ! Jeg var flyttet hjemmefra hvis han var 2 år og skulle aktiveres hvert øjeblik.

Hvor blev jeg af ?

Jeg sidder med en følelse af at jeg forsvandt i forløbet. Jeg ønsker så inderligt at jeg kan mætte mit barn ved mig, uden flaske og mme. Jeg har stået lodret , normalt ville folk nok sige lagt vandret . Men det kan jeg ikke just prale af at jeg har. Jeg har læst og læst for at finde mulige løsninger , afprøvet hvad jeg selv kunne komme på. Været i dialog med en ammevejleder og glemt mig selv.

Jeg har altid prioriteret mig selv. At spise godt . Være soigneret og god til at give mig selv pause. Igår besluttede jeg mig for at det var sidste gang jeg malkede ud. Jeg skal ikke glemme mig selv og min familie, og banke mig selv i hovedet over ikke at være god nok. Det skær stadig i mit hjerte, mon jeg fortryder? Hvorfor skal det være så skide svært at slippe….

Og samvittigheden – jeg ved godt en god mor ikke sidder i brysterne. Jeg havde bare sådan glædet mig til, at give os, mig selv den oplevelse. Og måske undervejs i min graviditet glemt at være realistisk omkring muligheden i at det ikke ville lykkedes. Nu har jeg taget en beslutning ud fra en konklusion om at amningen ikke fungere. Saga er nu flaskebarn . Om jeg vil det eller ej!🤦🏽‍♀️

Jeg ved egentligt ikke hvor jeg vil hen med dette skriv, men måske det skaber lidt afstand at få det skrevet ned og lagt væk. 🙂 måske nogle kender følelserne ?

Du kan i mit sidste post læse lidt mere om , hvad der ellers fylder herhjemme om aftenen oveni det ræs vi har haft omkring amningen ➡️ Uendelig gråd

Tak fordi du læste med 💕// Alexandra

We only live ones – live free

Uendelig gråd

Kolik barn

Langvarige skrigeture hos et spædbarn, som ikke forsvinder hvis barnet får tilbudt mad, skiftet ble eller bliver trøstet, kaldes spædbarnskolik. Hvert tiende barn får kolik. Kolik forsvinder som regel, når barnet er omkring 3 måneder gammelt. Der findes ingen forklaring på kolik og tilstanden kan ikke behandles. 

http://www.sygeboern.dk/sygdom/kolikBørn der oftest græder 3 timer om dagen eller mere, kategoriseres som som kolikbørn.

Det var den besked jeg fik, da vi var til 5 ugers undersøgelse og jeg i al utilstrækkelighed spurgte lægen til råds. Vores kære Saga , græder ustandseligt hver eneste aften. Man skulle tro at barnet kan klokken, for det er omkring samme tid hver eneste dag, at skrigeriet starter. Vi runder kl 19 plus minus og på en god dag er hun stoppet inden kl 23!

Uanset hvad vi gør , eller tilbyder hende , så græder hun. Oftest ligner hun en der har ondt i maven, hun presser, laver flitsbue , krummer sig sammen og falder til ro ved baby massage og Eller Cyklen med benene. Kort pause også starter vi forfra! Jeg ved ikke helt om jeg tror på titlen kolik barn. Ondt i maven barn. Eller for meget stimuli barn. Men noget er der galt.

Utilstrækkeligheden er ulidelig. Mit moderhjerte runger af dårlig samvittighed og afmagt, for jeg som burde kunne stille noget op, kan ej heller gøre noget godt nok til at det lille menneske finder ro!

Nu har vi forsøgt os med anden modermælkserstatning , i håb om det vil hjælpe. Derudover er vi i samråd med lægevagten i lørdags, opstartet på movicol efter manglende bleer med aff. Så håber vi at hendes lille mave kan få ro.

Du kan læse mere om vores ammeforløb her ➡️ Ammestatus

Nogle gode fifs til baby der er utrøstelig?

Tak fordi du læste med 😊

//Alexandra

View this post on Instagram

Vi har nogle lange dage herhjemme for tiden, med mavekneb! Vi supplere med flaske , fordi lillesøster ikke kan blive mæt ved hendes mor længere. Jeg banker mig selv oveni knolden af frustration, for jeg vil jo gerne kunne give mit barn og jeg selv den oplevelse af , at kunne amme så længe som muligt ! Øv hvor er det bare træls at være i for os begge🤦🏽‍♀️ en god mor sidder ikke i brysterne, det ved jeg. Men vi nød jo begge nærværet , roen og mælkekomaen. Nå men vi gør hvad vi kan for det måske lykkedes , resten kommer vel med tiden , eller hvad ? 🤞🏼🤞🏼 . . . #tabu #jegvilosseamme #nederen #marenmalkeko #amning #øv #babygirl #sagaminsaga #lillesøster #mavekneb #kiropraktor #mælkebombe #masserefødder #cyklermedben #flaskebarn #irriterende #frustrende #ønskeamning

A post shared by Alexandra Bo Nielsen (@alexandrabonielsen) on

Tillykke med fødselsdagen

Planlagt kejsersnit.

Mandag den 26 august 2019, kl 12:47. Kom vores længe ventede lillesøster Saga Annette til verden. En lille fin pige på 2835 gram og hele 48 cm 💕 kejsersnittet forløb sig fint og Saga klarede fødslen til UG. Glæden fyldte min krop og følelserne fløj omkring sig, da jeg fik hende i mine arme første gang. Forinden havde jeg mange tanker omkring , hvorvidt man nu kunne elske barn nr 2, ligesåmeget som barn nr 1. & DET KAN MAN!

Hun stjal mit hjerte med det samme! Wauu hvor er hun bare bedårende.

Efter kejsersnittet, på opvågningen kunne jeg mærke at jeg blev dårlig. Jeg blev forkvalmet , min puls steg og mit blodtryk faldt. Opvågnings personalet og vores jordmoder der havde været med hele dagen fra start, kaldte efter de læger der havde foretaget operationen. Min livmoder ville ikke trække sig sammen. Jeg fik 2 slags medicin, der skulle hjælpe den, med at trække sig sammen igen. Det hjalp dog ikke.

2 operation.

Efter ca en times forsøgen, med massage og tryg på min livmoder og alt i alt 2,2 liter blodtab. Blev jeg kørt på operationsbordet igen. Her nåede jeg lige at frygte, muligheden i ikke at vågne igen. Jeg delte mine tanker med lægerne, som lovede at det skulle jeg nok komme til. Denne gang var operationen under fuld narkose , ind samme ved som Saga kom ud . De åbnede samme sår igen, kiggede til min livmoder, lagde en Ballon op, der kunne holde Pres på det sår , der var kommet efter fødslen.

Saga & far

Alt i mens jeg blev opereret, havde Far , Saga nede på vores barselsstue. De fik sammen sovet en time eller 2. Hud mod hud. Saga klarede det så flot, uden behov for besøg på børne afdelingen , heldigvis 😊 og det gjorde faren selvfølgelig også – Tak min skat!

Storebror Kom på besøg om eftermiddagen , han blev simpelthen så glad og stolt – det var det mest livsbekræftende syn jeg i længe har set, hvor blev jeg dog rørt og varm om hjertet!

https://www.instagram.com/p/B1qvYAcnWof/?igshid=1xs4iivrjj1dn

Så blev jeg igen efter en hektisk dag – lige bekræftet i, at verden vender som den vil, når den vil. Det var noget af en overvældende oplevelse, hun er det hele værd ! Jeg er meget taknemmelig for min kæreste og vores Lille familie 💕

Tak fordi du læste med🙏🏼

//Alexandra

We only live ones – live free <3

En stor dag

Shawn første skoledag 2019.

Så kom dagen, hvor Shawn efter 4 mdr. i glidende overgang, skulle starte i skole. Noget “Himmelgruppen” – Shawns gruppe har øvet sig i og ikke mindst glædet sig til, de sidste måneder op til skolestart. I Glidende overgang, havde de fokus på at give børnene kendskab til skolen og skoledagen. Men også hvad det vil sige at gå i skole samt SFO.

Igennem leg og aktiviteter har de øvet sig i at danne nye relationer og klæde dem bedst muligt på i overgangen, fra børnehave til skole. Et fantastisk koncept, som har gjort meget godt for Shawn. Vi som hans nærmeste herhjemme, har helt sikkert kunnet mærke, at overgangen har været mere tryg og rolig.

Shawn er en dreng der reagere på det uforudsete og ukendte. Det betyder at vi forbereder ham på selv de mindste ting og at vi har den samme struktur herhjemme, så han ikke behøver at bruge energi på, hvad han skal hvornår. Det betyder også at en ny ukendt aktivitet, eller andet kan påvirke ham på en sådan måde, at han simpelthen ikke magter situationen / aktiviteten. Hermed har den forberedelse, som glidende overgang har medført mht skolestart, helt klart været en positiv oplevelse for både Shawn og os herhjemme.

Fra institutionsbarn til skolebarn.

Det var ikke uden reaktion fra Shawn at hans far og jeg kunne forlade klasseværelset igår. Han blev ked af det da vi skulle gå og jeg måtte få hans pædagog fra glidende overgang til at tage over, så hun kunne hjælpe med at vinke. Vi var med den første halve time, hvor det egentligt mest handlede om informationer til forældre, samt sanglege med klasselæren og alle børnene. Efterfølgende kunne vi forældre vinke farvel og ellers gå ned i skolens aula og få flere praktiske informationer ift skolen, forældreintra mm.

Jeg glædede mig sådan til at hente ham. Der er ikke noget værre end at forlade sit barn der græder. Heldigvis kunne jeg bruge dagen på rengøring, som altid om mandagen 😀 De har skoledag fra 07:50 til 13:30 og jeg stod klar på slaget minus 7 minutter. Ventetiden til klokken ringede var lang, synes jeg. Da jeg imødegik Shawn, blev jeg mødt af en smilende dreng, der aktivt fortællende beskrev hvad de havde lavet. Det varmede mit hjerte – sikke en stor dag <3

Jeg var spændt på hans reaktion til morgen i forbindelse med aflevering. Han gik dog ind i klassen som havde han været der altid og da jeg hentede ham, smilede han igen varmt og trygt. Det betyder altså bare alverdens at se ens barn i trivsel, især i nye omgivelser. Gad vide om der senere kommer en reaktion? Nu varer det jo heller ikke længe inden, at lillesøster melder sin ankomst. Det kan du læse mere om her -> https://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/08/03/et-farvel-og-et-velkommen/

Tak fordi du læste med 🙂

// Alexandra

“We only live ones – live free”

https://www.instagram.com/p/B001sNADIAF/

Overtro og Røverhistorier.

Graviditet

Der sker noget med kroppen, den reagere anderledes. Nogle har vildt uregelmæssige cyklusser, andre ved til punkt og prikke hvornår de har ægløsning. Selv kunne jeg pludselig ikke længere indtage de samme mængder bland selv slik, uden at det mærkedes som om at jeg fik for meget mavesyrer, eller var det bare for meget sukker. I starten overvejede jeg det ikke. Jeg tænke bare at jeg næste gang måtte spise lidt mindre aftensmad for mit bland selv slik skulle jeg ikke snydes for!

Jeg har ellers gjort hvad jeg kunne, for at holde styr på min cyklus med en app, hvori jeg kunne plotte informationer ind. Beskyttelse har jeg ikke brugt siden jeg fik konstateret celleforandringer i underlivet i 2016. Jeg ville ikke påvirke min krop med præparater, indeholdende forskellige hormoner. Denne her app kunne eftersigende beregne cyklus og ægløsning udfra gennemsnittet af indtastninger. Vi undlod sexytime, når den reklamerede med, at nu var det nu vi skulle passe på! Visse vasse – gravid var jeg ligepludselig, da vi allermindst ventede det.

Man må tage det sure med det søde.

Med graviditeter følger der alverdens. Overflod af følelser, kærlighed, frygt, månedlige lange smerter i livmoderen, fordi det vokser så stærkt. Undersøgelser i bane vis og scanninger, hvis man er så uheldig at løbe ind i komplikationer som jeg gjorde. Sygemeldinger, dialog med arbejde, fagforening, læger mm. Også alverdens tanker. Tanker om man nu kan elske barn nr 2, ligeså meget som barn nr 1. Forestillinger om fremtiden med 2 børn, om familie, om forhold. Og ikke mindst tanker og forestillinger om det lille menneske, der hver dag vokser sig større og stærkere inde i dig.

Den ene siger det ene og den anden noget andet.

Hvis du får væske i benene, bliver det en dreng. Har du morgenkvalme bliver det en pige. Hvis du får øget hårvækst, så er det helt sikkert en dreng. hvis din mave er bred er det en pige. Har du lyst til frugt, venter du en pige. Kød så venter du en dreng osvosv.

Sagen er den, jeg er velsignet nu med en sund og rask dreng fra 2013. jeg havde ingen vand i benene. Nu er jeg gravid med en pige og har ej heller vand i benene. Jeg har sammme figur som sidste graviditet. Jeg spiser som sidst, har i 1 og andet trimester ikke spist særlig meget kød, det gjorde jeg heller ikke i første graviditet. Så jeg tror det er individuelt, hvordan kvinde kroppen reagere pr. graviditet, hvilket i øvrigt er helt fantastisk.

Fortællinger:

For sulan om der ikke også følger beretninger med. Fortællinger eller røverhistorier kan man også kalde dem. Gamle fortællinger om at det betyder ulykke, at rede baby’s seng inden baby er født. Og ligeledes at det betyder uheld, at få barnevognen hjem før tid. Og selvom det måske er overtro, at barnevognen ikke må komme hjem før tid. Så er det alligevel mere normalt nu at vente med at få den hjem, fordi det er blevet en tradition at vente. Og ligeledes venter de fleste også med at rede babys seng, til man kommer hjem fra hospitalet, fordi det er omtalt at det kan betyde ulykke.

Du kan læse mere om forberedelser her:

https://etstrejfafuperfekt.momster.dk/wp-admin/post.php?post=244&action=edit

Følg dine værdier.

Normalt retter jeg ikke opmærksomheden mod ting, der ikke giver mening ift. mine værdier. Men lige omkrig det her overtro, så er der et elller andet der siger mig, at jeg hellere vil vente. For set nu at min samvittighed skulle dukke op, i tilfælde af noget skulle ske. Så vil jeg hellere bare trække det lange strå og vente tiden af. Også selvom det nu altså er hyggeligt, med alle de forberedelser der følger med den voksende mave.

Nu har vi så ventet i 4 mdr. på vores barnevogn. Du kan se den her: https://www.instagram.com/p/B03Ryd5Dgld/ Imorgen skal Nikolaj og min svigermor hente VORES barnevogn. Mor her har selvfølgelig sørget for, at den ikke kommer herhjem 😀 Min svigermor har sågar sagt, at jeg ikke må komme med ! Og til trods for at jeg synes det er en lille smugle skørt, så skal det altså bare ikke være min utålmodighed, der skal danne baggrund for hvis noget skulle ske. Børn får man ikke bare for at få dem og da slet ikke for at tage chancer. Jeg glæder mig bare sådan til at udvide vores lille familie og møde lillesøster. Andre der har det på samme måde med overtro og røverhistorier ?

“We only live ones – live free”

Tak fordi du læste med.

//Alexandra

Et Farvel og et Velkommen

https://www.facebook.com/photo.php fbid=1980632205397027&set=pb.100003508010082.-2207520000.1564859104.&type=3&theater

Jeg havde en forestilling om at Shawn var det eneste barn jeg skulle have. Jeg havde gjort mig en masse tanker om, hvorvidt om jeg havde lyst til at starte forfra, at byde velkommen eller sige hej til et nyt barn. Eller Om jeg overhovedet ville have børn med 2 mænd. Og om forestillingen i at kunne give Shawn alt det jeg ville hvis jeg kun havde ham . Shawn var 5 år da jeg mistede min mor. Jeg fik en bræt opvågning. Jeg ville ikke tilbyde ham at han skulle stå selv, hvis der en dag skulle ske mig noget. Det vigtigste jeg havde da jeg skulle sige farvel til min barndom, var min søster . Her kan du læse noget om vores ” at starte forfra”:

http://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/08/03/at-starte-forfra/

Gravid :O

Med flytningen og den nye start, fulgte der hurtigt en graviditet med, som vi overhovedet ikke havde planlagt. Jeg ved ikke om det var vores nyvundne kærlighed, der skabte muligheden. Eller om min mor havde en finger med i spillet. Men gravid var jeg altså. Jeg testede positivt den 3 januar og nu hvor vi snakker en ny start, så var det en lille del af det, der fulgte med vores år 2019. Vi skal byde velkommen. Nikolaj skal være far, Shawn storebror og jeg mor igen. Vi er vokset op med fortællinger om, at der er mere mellem himmel og jord. Deraf kommer min bagtanke, om min mor nu havde en finger med i spillet. Jeg bliver så varm om hjertet når jeg tænker på, at det var sådan det gik til.

Storebror<3

Enebarn bliver Shawn ikke, han skal være storebror til en lille pige. Faktisk lige om lidt. 23 dage tilbage og så byder vi lillesøster velkommen til vores Familie. Det er et velkommen jeg ser frem til nu endelig, langt om længe. Graviditeten har i nogle sammenhænge været svær at forholde sig til, fordi der jo følger en masse følelser og kilometer lange hormoner med. Det har været lidt op ad bakke af glæde sig til at tage i mod, hvad der kunne have været barnebarn nr 12 i rækken for mor. Nu første barnebarn der ser dagens lys, uden at hun får lov at opleve det.

En graviditet er jo normalt en lykkelig omstændighed. Men lykkelig har været en svær følelse at relatere til, når man ikke har kunnet dele undersøgelser og skanninger med sin mor. Og i stedet skulle gennemgå mærkedage af hendes. Hvor har jeg dog tit gerne villet ringe og fortælle hende, hvad der skete i mit liv. Heldigvis er jeg / vi velsignede med en svigerfamilie, der rummer så meget kærlighed og lykke til mig og min søn.<3 og mon ikke om hun følger med deroppe?

“We only live ones – live free”

Tak fordi du læste med.

// Alexandra

Jeg vil gerne med dig hjem

 

https://www.instagram.com/p/B0lG8sUnRXH/?igshid=102ttvfsrqeyp

Shawn skulle i den her uge opstarte i SFO igen efter 3 ugers ferie. Mandag holdte han dog fri, fordi vi søndag kom sent hjem fra Baagø. Vi havde været på overnatning ved Nikolajs søster, mand og deres børn, der er jævnaldrende med Shawn, iøvrigt en super dejlig tur ❤️

Nå men jeg er that kind of mom. Moren som tror på at faste rammer og struktur skaber mulighed for, at ens børn kan rumme mere. Her tænker jeg når de er i institution, samt andre sammenhænge hvor dagsordnen kan ændres fra øjeblik til øjeblik. Jeg tror Også på at forberedelse, skaber tryghed til at mestre mere når de udfordres, fordi de har en ide om hvad der skal ske. Jeg tror ihvertfald på, at det giver min søn de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Herhjemme har vi samme “dagsorden” næsten uanset hverdag eller weekend. Jeg tror på at det skaber balance i børn, at de ved hvornår de skal hvad. Samtidigt med at de ved, hvornår der er rum til at de kan det, de gerne vil.

Vi kan noget ham og jeg.

En af de positive oplevelser jeg har med min søn er, at vi ikke behøver at forhandle ting, der er en fast del af hans struktur. Det giver mig mulighed for at være den bedste udgave af mig selv, overfor ham. Vi behøver ikke bruge en masse tid på, at diskutere hvorfor han skal det han skal. Og nej vi forhandler selvfølgelig også , om en eller 2 is , om fredags bom på en onsdag osv. Men vi forhandler ikke om hvorfor han skal have børstet tænder. Eller hvornår han skal, for det er bare sådan det er og han ved det.

Han kan protestere, det kan jeg også. Det nemmeste for mig er at tælle til 3. Eller ihvertfald at begynde, for 3 når jeg aldrig til. Det gjorde jeg engang, der kom han på værelset og så kunne han komme igen, når han var klar. Livet bliver meget lettere med børn der trives og børn der ved hvad de skal. Når jeg ser på mit barn, så ved jeg hvad jeg synes er rigtigt for ham og ikke mindst for mig selv.

Det er fordi du er pædagog.

Andre vil referere til at jeg bare er Pædagog . En pædagog der har læst noget litteratur, som jeg har formet mit barn udfra. Det hører jeg ofte…. Og ganske rigtigt har jeg læst og oplevet meget igennem min uddannelse. Men det vigtigste for mig som mor er, at jeg har mine værdier med mig. Ligesom det mest vigtige for mig uanset om jeg er hjemme eller ude er. At jeg er mig selv ! Med alt hvad det indebærer. Jeg brænder fingrene ofte både hjemme og ude. Omkring min søn, og på arbejde. Det vil jeg hellere end at være i tvivl om , om jeg gør det rigtige overfor mit barn og overfor mig selv!

Idag var et af de øjeblikke, hvor min søn slet ikke magtede at han skulle være i SFO. Han var der igår. Der var ikke mange af hans venner og dagen ligner ikke den normale dag, som han har været vandt til. Med førskole og efterfølgende en time i SFO. Jeg fortæller mig selv at jeg kender ham og at det er det der sker. Det gjorde det umuligt at aflevere ham. Min samvittighed kunne ikke klare det. Jeg skulle bare i banken og handle og han kunne jo komme med! Normalt ville jeg holde på, at han skulle afsted, fordi jeg skal noget andet.

Jeg vil gerne med dig hjem.

Men idag , klyngede han sig op af mig. Omklamrede mig og kunne ikke fortælle hvad han gerne ville lave. Der var ingen voksne han var tryg ved. Det han sagde var “Jeg vil gerne med dig hjem”. Også stod jeg der, i irritation og dårlig samvittighed og tænkte, det kan bare ikke passe. Men selvfølgelig ville han med mig hjem. Jeg tror på at børn ikke er trælse fordi de gerne vil være det, men fordi de ikke ved bedre.

Shawn kunne ikke magte at være dernede og jeg tog ham med hjem. Med tanken om at det kommer til at give bagslag gange 100, næste gang han ikke vil være i SFO. Men så vil jeg hellere tage kampen en anden dag. Hvor jeg ikke har samme mulighed for, lige at tage ham med hjem.<3 han er jo mit et & alt. Nu holder vi ferie resten af ugen. Også prøver vi igen på mandag, hvor flere af hans venner, forhåbenligt er tilbage 🤞🏼😊

Jeg kan umuligt være den eneste mor med denne oplevelse🙈?

Tak fordi du læste med.

“We only live ones – live free”

\\ Alexandra