Vi øver os i amning

Det er det mest naturlige, at amme sit barn. Det ser så såre simpelt ud. Det er praktisk, madpakken er altid med og man svinger bare barmen frem og lægger til. Eller hvad?

Med min førstefødte , fuldammede jeg i 3 uger og supplerede med flaske til han var 6 uger. Amning, udmalkning og flaske , hver 3 time fordi barnet ikke ville tage nok på. Det var ihvertfald hvad sundhedsplejesken mente, at barnet ikke trives, til trods for 6-8 fyldte bleer i døgnet.

Ung & Uerfaren

Dengang var jeg 20 år og barnet skulle selvfølgelig ikke sulte, så jeg tøvede ikke et sekund, da hun opfordrede til at supplere med udmalket mælk. Efter 3 uger på Den vis, var jeg simpelhen så udmattet. Så jeg konstaterede at vi alle ville trives bedre med, at overgå fuldt til flaske! Jeg følte mig som verdens dårligste mor. Tænk jeg ikke kunne præstere, at give mit barn mad og tilfredsstille ham ved brystet uden at supplere. Men det blev nu engang virkeligheden. Og det lettede da jeg med tiden accepterede, at det endnu engang bare var sådan det var.

6,5år senere

Amning for mig har her 2 gang været et ønskeligt mål, som jeg sammen med lillesøster gerne ville nå. Med hjælp og støtte fra Faren også, selvfølgelig. Jeg lyver hvis jeg siger, at det ikke har været en kamp denne gang også.

I mit tidligere blogindlæg ➡️ Tillykke med fødselsdagen , kan du læse lidt mere om fødslen og hvilke komplikationer den medførte. Bla. En tur tilbage på operationsbordet efter mit planlagte kejsersnit, grundet et blodtab på 2,2 liter. Operationerne har forsinket mælken der skulle løbe til. Det medførte at Saga nåede at tabe sig 8,9% af sin fødselsvægt, og at jeg deraf skulle vække og ligge til hver 3 time, og at vi skulle supplere med mme i kop.

Koppen droppede jeg, det virkede så forkert og hun blev forkvalmet, istedet bad jeg om en sprøjte, så hun kunne stimulere ved brystet, mens jeg under måltidet supplerede med udmalket mælk. Hun var herudover svær at vække , pga hendes størrelse som nu var på 2570g. Hendes sutteteknik var ikke tilstrækkelig. Det betød hurtigt nedslidte bryster Og samtidigt med dette var hun svær at holde vågen under måltider.

Nedsat mælkeproduktion

Pga mine operationer og mine udfordringer derfra, samt min brystforstørrelse Og en tilbagesat mælkeproduktion, var vi nogle dage ekstra på barselsgangen. Heldigvis !

Vi var omringet af fagligt dygtigt personale der kunne råde og vejlede ift. Ammestillinger, udmalkning, supplering og alverdens andre gode råd! Med min tidligere erfaring og min mere rolige tilgang, var det denne gang lettere for mig at sortere i, hvad der var rigtigt for mig, og hvad der ikke var.

Når man så er indlagt 5 dage, med personale skift gange 3 på en dag. Så når man at løbe ind i minimum 15 forskellige sygeplejesker. Ak ja, nogle havde vagt 2 gange , det var skønt , hvis man faldt i hak. Ikke så skønt, hvis de fremstod mere belærende, end kompetente ift. til deres arbejdsopgaver. Det er ikke mig, det er ikke et møde jeg bryder mig om at være i og når de viste ansigt på stuen, så jeg virkelig frem til, at komme hjem🤦🏽‍♀️

Jeg vidste bedst.

Størstedelen af personalet, var behjælpelige og rare at modtage vejledning fra. Det tror jeg på har givet mig en solid læring omkring amning. Jeg følte mig ihvertfald langt bedre klædt på denne gang da vi tog hjem, end sidste gang. Jeg husker dog også, at det var sværere for mig at modtage råd og vejledning sidst, end det var denne gang. Dengang så jeg det som rettelser af bedrevidende personale og JEG vidste altså bedst. Denne gang betragtede jeg det mere som et udviklede øjeblik, med øje for mit barn og hendes trivsel og ikke mindst Vores fælles oplevelse samt opgave.

Det blev det, en oplevelse rig på mødet mellem min datter og jeg. Sammen mestre vi nu amning. Endda i flere stillinger, tvillingestillingen er stadig at foretrække, men alm ammestilling, flasker sig også bare derudaf. Liggende amning er vores natte favorit og laidback, kan jeg nu endda selv placere hende i, uden hjælp fra min bedre halvdel.

Nu kan vi

Jeg er bare så stolt af mig selv og det arbejde vi har gjort for at vi sammen fik det til at fungere. Vi øver os hver eneste dag og bliver bedre. Endnu mere af vores pige , der efter en uge var over fødselsvægt. Hun har lært så meget og hendes sutte teknik har udviklet sig i lynets hast. Så endte det alligevel med , at blive en naturlig ting, at hive madpakken frem og lægge hende til, når sulten melder sig!

Jeg krydser alt hvad jeg kan for, en lang og god ammeperiode for os begge. Hold nu op, hvor vi begge nyder, de øjeblikke sammen💕

Tak fordi du læste med🙏🏼

//Alexandra

SAGA 20 dage

We only live ones – live free!

Forberedelse

Lillesøster

Lillesøster melder snart sin ankomst. Med det følger der en masse forberedelse, det kender vi vist alle til. Ihvertfald alle os der har prøvet det før. Heldigvis har man god tid til at få styr på de ting der nu engang skal styr på, når sådan et lille menneske skal melde sin ankomst. Det er ikke kun det materielle der skal forberedes. Særligt har jeg selv haft brug for mentalt at forberede mig på at skulle omstille mine rytmer, som jeg har på nuværende tidspunkt, til igen at blive styret udefra. Som ens rytme nu gør med en baby i huset.

Jeg ville lyve lidt hvis jeg ikke sagde, at jeg også har skullet bruge noget tid på at forberede mig selv på, at skulle starte forfra med sådan et lille menneske. Og ikke nok med det, så har det også fyldt meget det her med, at de udviklingsmæssigt er langt fra hinanden når hun kommer til verden.

Jeg har skrevet lidt om at starte forfra her:

http://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/08/03/at-starte-forfra/
Enebarn

Herudover har jeg brugt tid på at vende og dreje tanker omkring, hvad det kommer til at have af betydning for Shawn. Han skal indfinde sig i hans nye rolle, som storebror. Shawn er enebarn, det er nemt at mærke. Han ved ligepræcis hvad han skal sige, når han ønsker sig noget nyt. Han ved også hvordan kan skal sno hans mor om lillefingeren, til at få fredag bom på en torsdag, når han skal på weekend ved hans far.

Han vil allerhelst at hans ting står uberørt når vi får gæster. Også er han mærket af, at jeg har brugt utroligt meget tid med ham gennem årene. Dvs at han måske ikke helt er god til at lege selv. Han vil rigtig gerne underholdes. Dog er han særligt dygtig til at fordybe sig i projekter. Han er kreativ, klog, meget ihærdig og så er han livsglad, hvilket jo kun er positivt.

Alle børn reagere når der sker ændringer i deres liv. Jeg håber på at jeg er klædt nok på, til at håndtere at den reaktion der kommer. Jeg har forsøgt at inddrage Shawn i forberedelserne til at lillesøster kommer. Han har bla. samlet kravlegården og været med til at lægge hendes ting klar. Han iagttager nysgerrigt og spørger undersøgende hvad diverse ting skal bruges til. Han tager del i og foreslår, hvad han kan lave med lillesøster når hun kommer. Så kan man kun blive varm om hjertet.

Fordel

Jeg tror på at hans alder og forståelse skaber muligheder. Der kommer til at være 6 1/2 års forskel på ham og hans lillesøster. Det har selvfølgelig betydning. Jeg vælger at drage det til vores fordel i og med at hans forståelse gør at man kan forklare ham ting undervejs og inddrage ham i flere gøremål omkring lillesøster. Der er ingen tvivl om at jeg får 2 “enebørn” på baggrund af deres aldersforskel. Så kan jeg jo kun håbe på og be lidt til, at vi får en lillebror eller lillesøster mere på et senere tidspunkt 😀

Forberede Far:

Så ved jeg ikke om det er sådan en generel ting med mænd. Jeg har forsøgt at inddrage min kæreste i, hvad jeg tænkte der var relevant for ham. Og forberede ham mentalt på, hvordan det er at få en baby i huset, ved at fortælle ham om hvordan det var dengang jeg fik Shawn. Men det er som om at det bliver lidt for urealistisk for ham. Gad vide om mænd ikke har samme forestillingsevner som kvinder? Vi må håbe det kommer når hun bliver født, for det andet virker til, at være lidt op ad bakke 😛

Tak fordi du læste med.

“We only live ones – live free”

// Alexandra

https://www.instagram.com/p/B0iLS5yje47/?igshid=1tuc4ufl4y88o&fbclid=IwAR0fFXzRqy3Tfhjpcs_jiNcGFAA04QpgoY2MzWoKEkqGDEn-swRTA4DTkMk

Jeg vil gerne med dig hjem

 

https://www.instagram.com/p/B0lG8sUnRXH/?igshid=102ttvfsrqeyp

Shawn skulle i den her uge opstarte i SFO igen efter 3 ugers ferie. Mandag holdte han dog fri, fordi vi søndag kom sent hjem fra Baagø. Vi havde været på overnatning ved Nikolajs søster, mand og deres børn, der er jævnaldrende med Shawn, iøvrigt en super dejlig tur ❤️

Nå men jeg er that kind of mom. Moren som tror på at faste rammer og struktur skaber mulighed for, at ens børn kan rumme mere. Her tænker jeg når de er i institution, samt andre sammenhænge hvor dagsordnen kan ændres fra øjeblik til øjeblik. Jeg tror Også på at forberedelse, skaber tryghed til at mestre mere når de udfordres, fordi de har en ide om hvad der skal ske. Jeg tror ihvertfald på, at det giver min søn de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Herhjemme har vi samme “dagsorden” næsten uanset hverdag eller weekend. Jeg tror på at det skaber balance i børn, at de ved hvornår de skal hvad. Samtidigt med at de ved, hvornår der er rum til at de kan det, de gerne vil.

Vi kan noget ham og jeg.

En af de positive oplevelser jeg har med min søn er, at vi ikke behøver at forhandle ting, der er en fast del af hans struktur. Det giver mig mulighed for at være den bedste udgave af mig selv, overfor ham. Vi behøver ikke bruge en masse tid på, at diskutere hvorfor han skal det han skal. Og nej vi forhandler selvfølgelig også , om en eller 2 is , om fredags bom på en onsdag osv. Men vi forhandler ikke om hvorfor han skal have børstet tænder. Eller hvornår han skal, for det er bare sådan det er og han ved det.

Han kan protestere, det kan jeg også. Det nemmeste for mig er at tælle til 3. Eller ihvertfald at begynde, for 3 når jeg aldrig til. Det gjorde jeg engang, der kom han på værelset og så kunne han komme igen, når han var klar. Livet bliver meget lettere med børn der trives og børn der ved hvad de skal. Når jeg ser på mit barn, så ved jeg hvad jeg synes er rigtigt for ham og ikke mindst for mig selv.

Det er fordi du er pædagog.

Andre vil referere til at jeg bare er Pædagog . En pædagog der har læst noget litteratur, som jeg har formet mit barn udfra. Det hører jeg ofte…. Og ganske rigtigt har jeg læst og oplevet meget igennem min uddannelse. Men det vigtigste for mig som mor er, at jeg har mine værdier med mig. Ligesom det mest vigtige for mig uanset om jeg er hjemme eller ude er. At jeg er mig selv ! Med alt hvad det indebærer. Jeg brænder fingrene ofte både hjemme og ude. Omkring min søn, og på arbejde. Det vil jeg hellere end at være i tvivl om , om jeg gør det rigtige overfor mit barn og overfor mig selv!

Idag var et af de øjeblikke, hvor min søn slet ikke magtede at han skulle være i SFO. Han var der igår. Der var ikke mange af hans venner og dagen ligner ikke den normale dag, som han har været vandt til. Med førskole og efterfølgende en time i SFO. Jeg fortæller mig selv at jeg kender ham og at det er det der sker. Det gjorde det umuligt at aflevere ham. Min samvittighed kunne ikke klare det. Jeg skulle bare i banken og handle og han kunne jo komme med! Normalt ville jeg holde på, at han skulle afsted, fordi jeg skal noget andet.

Jeg vil gerne med dig hjem.

Men idag , klyngede han sig op af mig. Omklamrede mig og kunne ikke fortælle hvad han gerne ville lave. Der var ingen voksne han var tryg ved. Det han sagde var “Jeg vil gerne med dig hjem”. Også stod jeg der, i irritation og dårlig samvittighed og tænkte, det kan bare ikke passe. Men selvfølgelig ville han med mig hjem. Jeg tror på at børn ikke er trælse fordi de gerne vil være det, men fordi de ikke ved bedre.

Shawn kunne ikke magte at være dernede og jeg tog ham med hjem. Med tanken om at det kommer til at give bagslag gange 100, næste gang han ikke vil være i SFO. Men så vil jeg hellere tage kampen en anden dag. Hvor jeg ikke har samme mulighed for, lige at tage ham med hjem.<3 han er jo mit et & alt. Nu holder vi ferie resten af ugen. Også prøver vi igen på mandag, hvor flere af hans venner, forhåbenligt er tilbage 🤞🏼😊

Jeg kan umuligt være den eneste mor med denne oplevelse🙈?

Tak fordi du læste med.

“We only live ones – live free”

\\ Alexandra

Om at være både Mor og Far


 

En stor del af mig, er formet af at være barn nr 5, den sidste i rækken af 5 piger. Min ældste søster er 16 år ældre end mig. Det svarer næsten til 2 generationer – og det er nemt at mærke i vores relation. Min mor var gift med mine søskendes far og da de var små, besluttede min mor at hun ikke længere ville være sammen med ham. Det er idag meget normalt – dengang ikke så meget, men det stoppede dem ikke.

“Ven af huset

Min mor mødte nogle år senere en 18 årig gut , der arbejdede på et mekaniker værksted, der lå i forlængelse af det hus hun havde lejet. Han var 10 år ældre end min ældste søster og 10 år yngre end min mor. Han var en spøjs slank gut, med humor af en anden verden , med let til smil og en kæk personlighed. Til at starte med, var han ven af huset. Han spiste med når aftenerne i værkstedet blev sene og med tiden udviklede det sig til at han kunne kigge efter pigerne, hvis mor skulle noget.

Mor & far

https://www.instagram.com/p/Bmp2_cXnymB/?igshid=3w5aptc096zg

Tiden gik og han fulgte med. Alex hed han. Tiden han brugte med familien og min mor betød, at de udviklede følelser for hinanden. Nogle år senere, købte de en gammel skole, som de ville renovere. Mor blev gravid i 1990 med min søster, som de fik midt i renoverings processen. Min far arbejde som altid, hvis ikke i huset så på hans arbejde. Det havde sidenhen ændret sig fra en mekaniker stilling, til nu at være ved Lindab, hvor han lavede porte.

“Er han syg?”

Selvom han var ung, så gik han ind til mine 3 søskende. Han gav hvad han kunne og betragtede dem som en del af ham. I 1991 blev min mor, gravid med mig. De havde i årene forinden mistet 2 drengebørn, så min far var påpasselig med, at min mor ikke skulle overanstrenge sig. De havde 2 biler, hvoraf far 3 uger forinden havde været kørt galt i den ene.

Det blev januar 1992, mor var 5 måneder inde i hendes graviditet og far skulle på arbejde, han mødte kl 07. Han lod bilen stå, hvis der nu skulle ske noget hjemme hvor mor skulle bruge bilen. Han tog istedet hans vej crosser trods sne og is. Efter mødetid, ringede hans chef til mor og spurgte om han var syg. Mor forsikrede ham for at han var kørt på arbejde som normalt – han var aldrig syg.

2 mænd stod udeforan døren

Chefen sagde at han kunne være i den anden hal, det ville han følge op på og vende tilbage.

Kl. 11. Bankede det på døren – 2 politimænd iklædt uniform, stod foran mor da hun åbnede døren. De bad hende følge med, da de havde fundet en mand som hun skulle med på sygehuset for at identificere, hun fulgte med. Og der lå han så, min far. Han havde været ude for en ulykke. En ulykke hvori han blev dræbt, 25 år gammel. Verden væltede for min mor og familien. Hun stod nu selv med 4 piger, gravid med den 5. Uden mand og snart uden hjem. Min farfar, lod hende flytte fra hus og hjem, da far døde.

Min søster & jeg
Det har fulgt mig i årevis:

Jeg har brugt mange år på at forstå, hvorfor det var vores familie, der skulle rammes af dette tab. Hvordan verden gik videre og hun fortsatte med at være mor – og far for hendes piger. Jeg er vokset op med, at håbe på at han ville komme hjem igen, trods kirkegården blev introduceret for os i en tidlig alder så forstod jeg det ikke. Selv da jeg startede i skole, kunne jeg ikke forstå at nogle børn blev hentet af en mand som de kaldte far, når vi ikke blev. Mor gjorde hendes bedste, hun havde svært ved at tale om det pga savnet og ikke mindst fordi hun hverdag så på hans piger, der blev større og uden at vi var klar over det, så mindede vi hende om ham.

Mobning:

Det har fulgt mig i årevis – altid , at jeg ingen far havde, det har sat sine fodspor i mig at jeg ikke vidste hvem han var, eller hvor jeg kom fra. Jeg er blevet drillet vejen igennem folkeskolen med, at min far var død. Modbydelige uvidne unger, der kan finde på at være sådan. Jeg skulle lige have været voksen dengang.

We only live ones – live free

Tak fordi du læste med 🙏🏼

\\ Alexandra