Tillykke med fødselsdagen

Planlagt kejsersnit.

Mandag den 26 august 2019, kl 12:47. Kom vores længe ventede lillesøster Saga Annette til verden. En lille fin pige på 2835 gram og hele 48 cm 💕 kejsersnittet forløb sig fint og Saga klarede fødslen til UG. Glæden fyldte min krop og følelserne fløj omkring sig, da jeg fik hende i mine arme første gang. Forinden havde jeg mange tanker omkring , hvorvidt man nu kunne elske barn nr 2, ligesåmeget som barn nr 1. & DET KAN MAN!

Hun stjal mit hjerte med det samme! Wauu hvor er hun bare bedårende.

Efter kejsersnittet, på opvågningen kunne jeg mærke at jeg blev dårlig. Jeg blev forkvalmet , min puls steg og mit blodtryk faldt. Opvågnings personalet og vores jordmoder der havde været med hele dagen fra start, kaldte efter de læger der havde foretaget operationen. Min livmoder ville ikke trække sig sammen. Jeg fik 2 slags medicin, der skulle hjælpe den, med at trække sig sammen igen. Det hjalp dog ikke.

2 operation.

Efter ca en times forsøgen, med massage og tryg på min livmoder og alt i alt 2,2 liter blodtab. Blev jeg kørt på operationsbordet igen. Her nåede jeg lige at frygte, muligheden i ikke at vågne igen. Jeg delte mine tanker med lægerne, som lovede at det skulle jeg nok komme til. Denne gang var operationen under fuld narkose , ind samme ved som Saga kom ud . De åbnede samme sår igen, kiggede til min livmoder, lagde en Ballon op, der kunne holde Pres på det sår , der var kommet efter fødslen.

Saga & far

Alt i mens jeg blev opereret, havde Far , Saga nede på vores barselsstue. De fik sammen sovet en time eller 2. Hud mod hud. Saga klarede det så flot, uden behov for besøg på børne afdelingen , heldigvis 😊 og det gjorde faren selvfølgelig også – Tak min skat!

Storebror Kom på besøg om eftermiddagen , han blev simpelthen så glad og stolt – det var det mest livsbekræftende syn jeg i længe har set, hvor blev jeg dog rørt og varm om hjertet!

https://www.instagram.com/p/B1qvYAcnWof/?igshid=1xs4iivrjj1dn

Så blev jeg igen efter en hektisk dag – lige bekræftet i, at verden vender som den vil, når den vil. Det var noget af en overvældende oplevelse, hun er det hele værd ! Jeg er meget taknemmelig for min kæreste og vores Lille familie 💕

Tak fordi du læste med🙏🏼

//Alexandra

We only live ones – live free <3

Voksenliv & ADHD.

I vores samfund idag, er det mere normalt at blive udredt. Det sker som oftest når man er barn. Psykiatrien, samt læger og psykologer er langt bedre oplyst idag, end for blot 10 – 20 år siden. Samfundet har fået en større forståelse for, at voksne kan have uopdagede diagnoser og derfor bliver det ikke længere set ned på , på samme måde som det førhen har gjort.

Jeg har i mit sidste blog indlæg skrevet om da jeg blev udredt, det kan du læse mere om her ➡️Øvelse.

Uhensigtsmæssige handlinger

Det har haft en stor betydning for mig, at få en diagnose. Jeg følte ikke jeg havde behov for at få en diagnose, eller medicin der kunne forklare hvorfor jeg var anderledes, eller nok nærmere at jeg er anderledes. At jeg derfor har brug for noget medicin og nogle redskaber som kan give mig muligheden for at føle ting og mærke efter, inden jeg skrider til uhensigtsmæssige handlinger og inden jeg har nået at tænke over konsekvensen.

Det har givet ufatteligt meget mening, at blive udredt og ikke mindst at blive bevidst om, hvorfor jeg har nogle udfordringer. Men også at blive bevidst omkring hvad jeg selv kan gøre for, at lære at handle hensigtsmæssigt, trods de udfordringer jeg har.

Voksen udredning

Det sværeste ved at blive udredt så sent, har for mig været, at acceptere at ingen før har “lagt mærke til” at jeg havde brug for ekstra hjælp, til at klare nogle ting. Det kunne have givet mig nogle andre forudsætnintninger idag , hvis jeg tidligere havde fået redskaber til fx. At strukturere min dag. Og dermed have mere overskud til fx. Sociale fællesskaber. Det har været svært for mig At ingen har set nok på mig til at forstå, hvilke udfordringer  jeg havde som barn. Og endnu mere , at acceptere at jeg jo var anderledes, som andre så mig. Men at det ikke var fordi min far var død, eller at vi flyttede meget, eller at jeg var dårlig til at være mig selv, som jeg troede var grunden til, at de opfattede mig som anderledes.

Det betyder noget

Eller at årsagen var at jeg kom derfra hvor jeg gjorde. Men fordi min hjerne rent faktisk mangler tilstrækkelige mængder af dopamin og noradrenalin. At den derfor bliver forstyrret i dens opmærksomhed, i mine impulser eller min motoriske formåen. Som har betydning for måden hvorpå jeg indgår i samtaler. Men også at jeg bliver distraheret af alverdens ting. Lyde, lys, vinduer, mennesker, øjenkontakt osv. At jeg er virkelig dårlig til at finde ro og hvile samt at sidde stille længere tid af gangen.

Det har også betydning for min glemsomhed, hvis ikke min hverdag er strukturet til punkt og prikke ved brug af hjælpemidler i det daglige. Det kunne være min kalender, rutine, uendelige lister, kasser, vaner, madplaner osv.  Uden den hjælp til mig selv, så glemmer jeg simpelhen hvad jeg skal. Jeg glemmer at dække mine basale behov, såsom mad, at drikke mm.

Det at jeg let bliver afledt, har betydning i samtaler med venner , veninder, familie , trygge relationer, fordi jeg afbryder eller måske kan virke uinteresseret fordi jeg bliver optaget af noget andet undervejs.  Det har også betydning at jeg ikke når at tænke før jeg taler. At jeg derfor får sagt tingene ligeud og derved kan komme til at træde nogle over tæerne. Heldigvis kender de mig, acceptere mig og ved at jeg ikke er ligeglad eller uinteresseret, og at jeg ikke siger noget for at såre dem.

Utryghed

I det daglige er jeg allermest udfordret, i utrygge relationer. I sammenhænge , hvor jeg ikke er tryg. Altså offentlige tilholdssteder, fx. Skole , i supermarkedet , til fester osv. Her kan jeg have ekstremt svært ved at begrænse mine behov, for at færdiggøre andres sætninger, for at afbryde , for at kigge væk under samtale. Fordi jeg enten ikke længere kan holde øjenkontakt eller fordi jeg bliver distraheret af en flue der flyver forbi, eller en ukendt lyd. Det har haft den betydning at jeg i mange år har trukket mig fra det sociale og holdt på at mine nærmeste var nok.

Men med tiden er jeg blevet klogere på at jeg mangler mere næring og kontakt til andre mennesker, for at jeg kan udvikle mig mest muligt. Og det giver min medicin mig muligheden for at lære at være i. Til jer der kender mig, så giver det mening i forvejen og heldigvis acceptere i mig som jeg er uanset – tak for det. Til jer der ikke kender mig privat, så giver det måske mere et billede af, hvem jeg er og hvad jeg øver mig i 😉

Et velkommen

https://www.instagram.com/p/B1V2s3fDapg/?igshid=tlwmgowifrxk

Nu venter Lillesøster lige om hjørnet. 3 dage til hun melder hendes ankomst. I min graviditet har jeg ikke fået medicin – dette anbefales ikke og det er også gået fint uden, hormoner er også en god begrænsning for ADHD 😅 I fremtiden skal jeg starte igen, men vigtigst for mig nu er, at være der for min familie og mig selv, når jeg igen får lov til, at byde et barn velkommen og vi udvider vores familie <3

Du kan læse lidt mere om min graviditet her ➡️ Den søde ventetid

Det blev lidt langt , så Tak fordi du læste med🌸

// Alexandra

“We only live ones – live free “

Den søde ventetid

 

…”Med graviditet følger der alverdens. Overflod af følelser, kærlighed, frygt, månedlige lange smerter i livmoderen, fordi det vokser så stærkt. Undersøgelser i bane vis og scanninger, hvis man er så uheldig at løbe ind i komplikationer som jeg gjorde. Sygemeldinger…”

I Forlængelse af mit opslag omkring overtro og røverhistorier vedrørende graviditet forleden dag; kan læses her ➡️ Overtro og Røverhistorier.. Så ved vi alle sammen, eller ihvertfald os der har prøvet det. At en graviditet ikke kun er fantastisk.

Det er en pige.

Jeg ramte torsdag uge 36+0 / 90% af min graviditet, hvilket i sig selv jo er fantastisk. Lige om lidt er Lillesøster færdigbagt. Klar til den store verden og ikke længere under kategorien, for tidlig født hvis det skulle ske før mit Pks.

Jeg er også nået dertil, hvor Lillesøster fylder godt i maven- inklusiv lidt ekstra. I graviditeten med min søn, oplevede jeg ikke i den grad af sure opstød og mængden af mavesyre som jeg har denne gang. Hertil ville nogle påstå, at det er fordi jeg venter en pige og hun helt sikkert har meget hår. Det var ihvertfald bla. Den kommentar min søster kom med, da jeg tidligere idag snakkede i telefon med hende.

Stædig.

Jeg er typen der ikke giver folk ret, bare fordi de tror de har det. Jeg har nu alligevel måtte overgive mig til den pakke tyggetabletter hun købte for flere uger tilbage. Da hun i alt hendes påståelighed, næsten stampede i jorden på apoteket, fordi hun mente de blev nødvendige. Tabletterne kan købes her ➡️ https://www.med24.dk/alminox

Jeg har i min graviditet kunne sove indtil for et par dage siden. Hele natten uden at tisse , hvis jeg stoppede med at drikke kl 21. Og selvfølgelig sørgede for at tisse 2 gange inden sengetid, halleluja! Jeg oplever nu også stikkende, nivende, ubehagelige plukveer. Mange af dem og et belastet bækken, når jeg ihærdigt forsøger at vende mig i vores seng.

I nat måtte jeg op for fulde gardiner. Jeg skulle tisse allerede 00:30, gik i seng kl 23, tissede lige inden. Da jeg havde ordnet det, måtte jeg ud i køkkenskabet og knække en tyggetablet ud og i al forfærdelighed tygge den, fordi jeg oplevede uovervindelig meget sureopstød. En var ikke nok, jeg tyggede 3 stk. Sørme om jeg igen kl 04:30 ikke skulle tisse igen. Og tygge 3 mere ! Ih de er så ulækre. Konsistensen i tænderne er bare ubehagelig . Jeg måtte dog erkende at de hjalp. Så blev jeg udover tisseriet vækket , som nok flere andre pga. Lyn og torden og mor her ud af sengen og lukke diverse vinduer, slukke kontakter til fjernsyn og igen lige tisse. Sørme så om Shawn ikke vågnede kl 06. 🤦🏽‍♀️😅

Spytpotte

Jeg måtte give mig. Det er som om jeg mister lidt af mig selv når jeg skal erkende at hun har ret! Men det fik hun idag da jeg snakkede med hende. Vi grinte af situationen og jeg fik slynget ud at jeg måtte anskaffe mig en spytpotte, hvis de sure opstød og mængden af mavesyre, fortsatte med at blive værre. Åh Gud hvor jeg nu ser frem til at den længe ventede mave, bliver nogenlunde sig selv. Så jeg kan mærke effekten af 2 stk velfungerende lunger, der kan folde sig helt ud og ikke længere bliver belastet af vores 18 trappetrin til førstesalen.

Endnu mere glæder jeg mig til, at byde velkommen til endnu et lille menneske af mine og bruge tid på, at lære hende at kende og sammen starte vores nye familiebillede🥰 !!

Tak fordi du læste med.

//Alexandra

“We only live ones – live free “

Overtro og Røverhistorier.

Graviditet

Der sker noget med kroppen, den reagere anderledes. Nogle har vildt uregelmæssige cyklusser, andre ved til punkt og prikke hvornår de har ægløsning. Selv kunne jeg pludselig ikke længere indtage de samme mængder bland selv slik, uden at det mærkedes som om at jeg fik for meget mavesyrer, eller var det bare for meget sukker. I starten overvejede jeg det ikke. Jeg tænke bare at jeg næste gang måtte spise lidt mindre aftensmad for mit bland selv slik skulle jeg ikke snydes for!

Jeg har ellers gjort hvad jeg kunne, for at holde styr på min cyklus med en app, hvori jeg kunne plotte informationer ind. Beskyttelse har jeg ikke brugt siden jeg fik konstateret celleforandringer i underlivet i 2016. Jeg ville ikke påvirke min krop med præparater, indeholdende forskellige hormoner. Denne her app kunne eftersigende beregne cyklus og ægløsning udfra gennemsnittet af indtastninger. Vi undlod sexytime, når den reklamerede med, at nu var det nu vi skulle passe på! Visse vasse – gravid var jeg ligepludselig, da vi allermindst ventede det.

Man må tage det sure med det søde.

Med graviditeter følger der alverdens. Overflod af følelser, kærlighed, frygt, månedlige lange smerter i livmoderen, fordi det vokser så stærkt. Undersøgelser i bane vis og scanninger, hvis man er så uheldig at løbe ind i komplikationer som jeg gjorde. Sygemeldinger, dialog med arbejde, fagforening, læger mm. Også alverdens tanker. Tanker om man nu kan elske barn nr 2, ligeså meget som barn nr 1. Forestillinger om fremtiden med 2 børn, om familie, om forhold. Og ikke mindst tanker og forestillinger om det lille menneske, der hver dag vokser sig større og stærkere inde i dig.

Den ene siger det ene og den anden noget andet.

Hvis du får væske i benene, bliver det en dreng. Har du morgenkvalme bliver det en pige. Hvis du får øget hårvækst, så er det helt sikkert en dreng. hvis din mave er bred er det en pige. Har du lyst til frugt, venter du en pige. Kød så venter du en dreng osvosv.

Sagen er den, jeg er velsignet nu med en sund og rask dreng fra 2013. jeg havde ingen vand i benene. Nu er jeg gravid med en pige og har ej heller vand i benene. Jeg har sammme figur som sidste graviditet. Jeg spiser som sidst, har i 1 og andet trimester ikke spist særlig meget kød, det gjorde jeg heller ikke i første graviditet. Så jeg tror det er individuelt, hvordan kvinde kroppen reagere pr. graviditet, hvilket i øvrigt er helt fantastisk.

Fortællinger:

For sulan om der ikke også følger beretninger med. Fortællinger eller røverhistorier kan man også kalde dem. Gamle fortællinger om at det betyder ulykke, at rede baby’s seng inden baby er født. Og ligeledes at det betyder uheld, at få barnevognen hjem før tid. Og selvom det måske er overtro, at barnevognen ikke må komme hjem før tid. Så er det alligevel mere normalt nu at vente med at få den hjem, fordi det er blevet en tradition at vente. Og ligeledes venter de fleste også med at rede babys seng, til man kommer hjem fra hospitalet, fordi det er omtalt at det kan betyde ulykke.

Du kan læse mere om forberedelser her:

https://etstrejfafuperfekt.momster.dk/wp-admin/post.php?post=244&action=edit

Følg dine værdier.

Normalt retter jeg ikke opmærksomheden mod ting, der ikke giver mening ift. mine værdier. Men lige omkrig det her overtro, så er der et elller andet der siger mig, at jeg hellere vil vente. For set nu at min samvittighed skulle dukke op, i tilfælde af noget skulle ske. Så vil jeg hellere bare trække det lange strå og vente tiden af. Også selvom det nu altså er hyggeligt, med alle de forberedelser der følger med den voksende mave.

Nu har vi så ventet i 4 mdr. på vores barnevogn. Du kan se den her: https://www.instagram.com/p/B03Ryd5Dgld/ Imorgen skal Nikolaj og min svigermor hente VORES barnevogn. Mor her har selvfølgelig sørget for, at den ikke kommer herhjem 😀 Min svigermor har sågar sagt, at jeg ikke må komme med ! Og til trods for at jeg synes det er en lille smugle skørt, så skal det altså bare ikke være min utålmodighed, der skal danne baggrund for hvis noget skulle ske. Børn får man ikke bare for at få dem og da slet ikke for at tage chancer. Jeg glæder mig bare sådan til at udvide vores lille familie og møde lillesøster. Andre der har det på samme måde med overtro og røverhistorier ?

“We only live ones – live free”

Tak fordi du læste med.

//Alexandra

Et Farvel og et Velkommen

https://www.facebook.com/photo.php fbid=1980632205397027&set=pb.100003508010082.-2207520000.1564859104.&type=3&theater

Jeg havde en forestilling om at Shawn var det eneste barn jeg skulle have. Jeg havde gjort mig en masse tanker om, hvorvidt om jeg havde lyst til at starte forfra, at byde velkommen eller sige hej til et nyt barn. Eller Om jeg overhovedet ville have børn med 2 mænd. Og om forestillingen i at kunne give Shawn alt det jeg ville hvis jeg kun havde ham . Shawn var 5 år da jeg mistede min mor. Jeg fik en bræt opvågning. Jeg ville ikke tilbyde ham at han skulle stå selv, hvis der en dag skulle ske mig noget. Det vigtigste jeg havde da jeg skulle sige farvel til min barndom, var min søster . Her kan du læse noget om vores ” at starte forfra”:

http://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/08/03/at-starte-forfra/

Gravid :O

Med flytningen og den nye start, fulgte der hurtigt en graviditet med, som vi overhovedet ikke havde planlagt. Jeg ved ikke om det var vores nyvundne kærlighed, der skabte muligheden. Eller om min mor havde en finger med i spillet. Men gravid var jeg altså. Jeg testede positivt den 3 januar og nu hvor vi snakker en ny start, så var det en lille del af det, der fulgte med vores år 2019. Vi skal byde velkommen. Nikolaj skal være far, Shawn storebror og jeg mor igen. Vi er vokset op med fortællinger om, at der er mere mellem himmel og jord. Deraf kommer min bagtanke, om min mor nu havde en finger med i spillet. Jeg bliver så varm om hjertet når jeg tænker på, at det var sådan det gik til.

Storebror<3

Enebarn bliver Shawn ikke, han skal være storebror til en lille pige. Faktisk lige om lidt. 23 dage tilbage og så byder vi lillesøster velkommen til vores Familie. Det er et velkommen jeg ser frem til nu endelig, langt om længe. Graviditeten har i nogle sammenhænge været svær at forholde sig til, fordi der jo følger en masse følelser og kilometer lange hormoner med. Det har været lidt op ad bakke af glæde sig til at tage i mod, hvad der kunne have været barnebarn nr 12 i rækken for mor. Nu første barnebarn der ser dagens lys, uden at hun får lov at opleve det.

En graviditet er jo normalt en lykkelig omstændighed. Men lykkelig har været en svær følelse at relatere til, når man ikke har kunnet dele undersøgelser og skanninger med sin mor. Og i stedet skulle gennemgå mærkedage af hendes. Hvor har jeg dog tit gerne villet ringe og fortælle hende, hvad der skete i mit liv. Heldigvis er jeg / vi velsignede med en svigerfamilie, der rummer så meget kærlighed og lykke til mig og min søn.<3 og mon ikke om hun følger med deroppe?

“We only live ones – live free”

Tak fordi du læste med.

// Alexandra