At starte forfra

Alexandrabnielsen
https://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/07/30/hvornaar-har-man-sagt-farvel-nok-del-2/
BARNDOMSHJEM

Da hun tog afsted min kære mor, blev døren til mit barndomshjem lukket. Døren til en stor del af mig, forsvandt med hende. I den efterfølgende tid og stadigt tænker jeg på at ringe hende op, når jeg mangler svar på noget. Jeg har ikke været typen, der har benyttet mig meget af hendes hjælp. Men når jeg så endelig havde brug for hjælp og vejledning, så var hun kilden hertil. Hendes afsked har været en hård oplevelse.

EN REJSE

En rejse, der stadig griber om sig med en masse blandende og uhåndterbare følelser. Den rejse forventer jeg fortsætter resten af mit liv, og det må jeg acceptere. Jeg løber ind i mange anledninger, hvor jeg bliver påmindet om at hun ikke længere er en del af mit liv. Hvis det ikke er begivenheder der omhandler hende, såsom fødselsdag, morsdag, jul mm. Så er det fortællinger og afsavn benævnt af min søn, der jo mistede hans mormor.

Eller pludselige følelser der overvældende presser sig på, fordi man ved at hun kunne have været en del af noget, hun nu ikke får chancen for at deltage i. Med afskeden ventede der en ny start. En start på mit voksne liv uden muligheden for, at gå tilbage til mit barndomshjem. En start på en hverdag hvor gode råd ikke længere hang på træerne.

LIVET FORTSÆTTER

Men også en start hvor virkelighedens barske sandheder bankede på døren. Med dem fulgte sandheden om at verden går videre, til trods for døden og nu var det tid til at følge med uanset, hvor meget jeg havde lyst til at stoppe tiden og hente hende tilbage.

Til at starte med tog den ene dag den anden. Vores hverdag bestod af det den plejede og med samme struktur, det var jeg nød til. 14 dage efter startede jeg på arbejde som socialpædagog. Her kunne jeg mestre noget og jeg følte jeg var god til mit arbejde, jeg satte pris på det. Vi havde en hverdag vi stod op til og det gav et pusterum fra følelser og savn.

https://www.instagram.com/p/Bj4JLfcHxvF/?igshid=t5yvrdw7ziyw&fbclid=IwAR0IC9iZNhyGoz9ozmdUEQd_fReq9i1hCG5zzlGqUW9_NxD8yUPCDINUIag
NIKOLAJ

Med tiden blev jeg klogere på nogle af trælse fortidens valg, som jeg havde truffet i dumhed og fornægtelse. En af dem var min tid med Nikolaj, ham så jeg ikke længere, fordi jeg havde skubbet ham væk i sorgen. Ham skulle jeg vinde tilbage, det tog sin tid, men det lykkedes. Det blev til hverdag, vi var enige om at nu skulle det være. Jeg var blevet klar over, at han var den jeg skulle dele mit liv med og derfor valgte vi at starte vores fælles liv sammen i hans hus.

FRA EN BY TIL EN ANDEN

Det betød at vi skulle sige farvel til vores hverdag. Shawns og min, der hvor vi boede, også skulle vi starte forfra sammen med Nikolaj. Det har været det bedste valg jeg i mange år har truffet, at flytte væk fra minder og sorg og starte på en frisk, at få det på afstand og at kunne opsøge minderne igen, hvis behovet opstod. Flytningen har ikke kun været god for mig men også for min søn, der socialt begår sig bedre nu, end nogensinde, det er helt vildt som han har udviklet sig efter vi er flyttet. Det at vi alle bor i samme hus giver ro på og skaber tryghed for alle. Det er sku da om noget positivt 🙂

https://www.instagram.com/p/Bwj858wgn0X/?igshid=vnacp9zxjm45&fbclid=IwAR1nwVVYxhtD_mCS-vLEAw92aFNS6Lm-a_v8VHXAtadQdG-XjqRHK0KFAtw
Tak fordi du læste med.

“We only live ones – Live free.”

//Alexandra

3 comments / Add your comment below

Skriv et svar