Et Farvel og et Velkommen

https://www.facebook.com/photo.php fbid=1980632205397027&set=pb.100003508010082.-2207520000.1564859104.&type=3&theater

Jeg havde en forestilling om at Shawn var det eneste barn jeg skulle have. Jeg havde gjort mig en masse tanker om, hvorvidt om jeg havde lyst til at starte forfra, at byde velkommen eller sige hej til et nyt barn. Eller Om jeg overhovedet ville have børn med 2 mænd. Og om forestillingen i at kunne give Shawn alt det jeg ville hvis jeg kun havde ham . Shawn var 5 år da jeg mistede min mor. Jeg fik en bræt opvågning. Jeg ville ikke tilbyde ham at han skulle stå selv, hvis der en dag skulle ske mig noget. Det vigtigste jeg havde da jeg skulle sige farvel til min barndom, var min søster . Her kan du læse noget om vores ” at starte forfra”:

http://etstrejfafuperfekt.momster.dk/2019/08/03/at-starte-forfra/

Gravid :O

Med flytningen og den nye start, fulgte der hurtigt en graviditet med, som vi overhovedet ikke havde planlagt. Jeg ved ikke om det var vores nyvundne kærlighed, der skabte muligheden. Eller om min mor havde en finger med i spillet. Men gravid var jeg altså. Jeg testede positivt den 3 januar og nu hvor vi snakker en ny start, så var det en lille del af det, der fulgte med vores år 2019. Vi skal byde velkommen. Nikolaj skal være far, Shawn storebror og jeg mor igen. Vi er vokset op med fortællinger om, at der er mere mellem himmel og jord. Deraf kommer min bagtanke, om min mor nu havde en finger med i spillet. Jeg bliver så varm om hjertet når jeg tænker på, at det var sådan det gik til.

Storebror<3

Enebarn bliver Shawn ikke, han skal være storebror til en lille pige. Faktisk lige om lidt. 23 dage tilbage og så byder vi lillesøster velkommen til vores Familie. Det er et velkommen jeg ser frem til nu endelig, langt om længe. Graviditeten har i nogle sammenhænge været svær at forholde sig til, fordi der jo følger en masse følelser og kilometer lange hormoner med. Det har været lidt op ad bakke af glæde sig til at tage i mod, hvad der kunne have været barnebarn nr 12 i rækken for mor. Nu første barnebarn der ser dagens lys, uden at hun får lov at opleve det.

En graviditet er jo normalt en lykkelig omstændighed. Men lykkelig har været en svær følelse at relatere til, når man ikke har kunnet dele undersøgelser og skanninger med sin mor. Og i stedet skulle gennemgå mærkedage af hendes. Hvor har jeg dog tit gerne villet ringe og fortælle hende, hvad der skete i mit liv. Heldigvis er jeg / vi velsignede med en svigerfamilie, der rummer så meget kærlighed og lykke til mig og min søn.<3 og mon ikke om hun følger med deroppe?

“We only live ones – live free”

Tak fordi du læste med.

// Alexandra

3 comments / Add your comment below

  1. Lykke er børn 🥰
    Jeg havde aldrig troet jeg skulle ha’ mere end de to store drenge – men med kærlighed fulgte nye beslutninger også med 💕

    1. Børn er en gave, hvor er det dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der kan ændre mening 🌸💕

Skriv et svar